____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>KOMMENTAR

Der er mange måder at dække over små svagheder og skavanker på. En cykelrytter, der kører på kanten af et mindre sammenbrud, vil forsøge at finde sit mest forstenede og afklarede ansigt frem, træde til føring i et lidt større gear end der er belæg for - og i det hele taget ligne en mand med en puls, som var der tale om et spil kroket. Det er formentlig kun Thomas Voeckler, formanden for den franske afdeling af Gæt og Grimasser, der elsker morgengymnastik af ansigtets finmuskulatur.

Det er i virkeligheden simpelt. Og langt fra uigennemskueligt. Et andet af de velkendte trick, man kan se blive tematiseret, er problemer med gearskiftet. Vincenzo Nibali brugte ganske vist ikke mekanisk defekt som den direkte forklaring efter sit beskedne tidstab til Alberto Contador i den første duel med afslutning på top. Men Astana-kaptajnen signalerede det tydeligvis, da han på de sidste meter stirrede mod sit materiel, som kunne blikket alene få det til at tvinge cyklen op i samme fart som Contador.

Det var bare et lille tegn. Men både kollektivt og individuelt trak Team Tinkoff-Saxo sig ud som vindere på denne generalprøve af en bjergetape i miniatureformat. Tre sekunder lød tidstabet på for Nibali. Skuldertræk til det. Hvis ikke det var, fordi Contador tydeligvis formåede at presse sin mest direkte rival til den samlede sejr. Og fordi Nibali med sin ageren faktisk lavede en maskeret resignation, der burde vække bekymring hos Astana.

Det samme kan siges om den måde, Team Tinkoff-Saxos mandskab greb etapen an på. Det var Rafal Majkas forberedende arbejde og Michael Rogers’ afsluttende forcering, som gjorde det af med Jakob Fuglsang i frontgruppen.

Nibalis danske løjtnant de luxe skuffede i det første møde med bjergene. Især fordi det vægttab, silkeborgenseren selv har nævnt som basis for sin solide kørsel i den første uge af Tour de France, burde være slået anderledes positivt igennem.

Den psykologiske krig foregår ikke bare rytterne imellem. I målområdet holdt Bjarne Riis, som ellers nok kan tale med jysk uld i mundtøjet og tage sine forbehold så tidligt i et Tour de France, sig ikke tilbage.

- Nibali kan stadig få en podieplads, men han kan også bryde totalt sammen, lød det fra den sportslige ansvarlige på Team Tinkoff-Saxo.

Det var lige på kanten af det hovmodige. Men et meget godt udtryk for de fornemmelser, Riis og andre iagttagere stod med.

Vi vil få yderligere svar, når det er Bastilledag i morgen med garanti for fyrværkeri både på landevejen og i de franske byer. Indtil da er det måske tid til lige at sunde sig. Sådan lidt i det små og i det skjulte.