KOMMENTAR AF BTs NYHEDSCHEF OG FODBOLDKOMMENTATOR, MORTEN CRONE SEJERSBØL.
Jeg nåede desværre ikke at se hele portrættet af Glen Riddersholm på TV3 Sport søndag aften. Det forsvandt i barneputning og min egen søvn, der indtræf tidligere end forventet på puden ved siden af min lille, store dreng i vores fælles udmattelse efter en fire-års-fødselsdag. Men noget fik jeg dog med, efter at have set de seks-syv minutters klip, der blev bragt i Onside, mens jeg stadig sad oprejst, og mens jeg skriver disse linjer, ved jeg med mig selv, at Glen Riddersholm ikke bare søndag aften, men over nu et par sæsoner har sat sig sine spor også i min bevidsthed.
Jeg hører Glen Riddersholms ord 'Berlingo-far' om mig selv, og jeg tænker, at Glen Riddersholm, hvis han havde været i min position, i det mindste havde holdt sig vågen til klokken 23.00 for at se hele portrættet og være fuldt klædt på til at have en holdning. Det er aftrykket af en engageret og en nogle gange over-grænsen-dedikeret fodboldtræner, der i sin besættelse efter bare en dag at kunne leve af sin trænergerning arbejdede gratis, tjente sine penge på et plejehjem om natten og var tæt på at vælge sin familie fra.
Den historie har han fortalt før til BTs iPad-magasin TotalFodbold, og mange kan vel nikke genkendende til, at detaljen kan blive en anelse mere heroisk, når den ryger ind i den store selvfortælling, men jeg er nu ikke i tvivl om, at Glen Riddersholm har kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor han er i dag. Eller at han har - og føler at han har - mødt stor modstand på sin vej. Og jeg er fuld af respekt for det, han er i gang med og snart har nået.
Jeg har oplevet, at man derude siger om os i medierne, at vi griner lidt ad Glen Riddersholm og FC Midtjylland. At især 'københavner-pressen' har svært ved at anerkende det midtjyske projekt og især Glen Riddersholms person. Det kunne, herfra hvor jeg sidder i det mest centrale København og kigger rundt på redaktionen, ikke være mere forkert.
Ja, vi var mange, der syntes, det så skægt ud, da Glen Riddersholm havde svært ved at styre den store fane i sin jubelkurs ned mod klubbens fans, og jeg har da personligt søgt efter det klip fra et DR-portræt, hvor han på en hundelufter-tur finder en pose frem og samler en hundelort op, mens han taler med journalisten. Der er Glen Riddersholm helt uden filter, og der ser vi måske på samme tid hans styrke og hans svaghed.
Styrken er, at afstanden mellem den private og den offentlige Glen er minimal, og at hans fodboldprojekt er mindst lige så meget hans, som det er alle andres. FC Midtjyllands jagt på guldet er også Glen Riddersholms jagt på anerkendelse, fornemmer man, og det formår han helt hudløst at få sine medarbejdere på trænerkontorerne og spillere på træningsbanen med på.
Svagheden er, at han viser sårbarhed i en macho-domineret fodboldverden, hvor konkurrencen tillader, at man stikker til hinanden og siger ting, der ikke ville blive accepteret udenfor. Glen Riddersholm spiller selv med, selvfølgelig, og han gør det med en vis pondus. Men ikke med samme naturlige arrogance som mange andre.
Glen Riddersholm er på en personlig mission for at vise verden, at han kan det her. På sin vej har han overalt mødt tvivlere, og nogle af de værste er dem fra København, der selv på hans karrieres højdepunkt taler om gummiben. De giver Glen Riddersholm brændstof, fortalte han i Onside i går, og er det er da både en usædvanlig og forbilledlig reaktion.
