KOMMENTAR

Der findes spillere, som personificerer deres holds succes. For to år siden var Andreas Bjelland og Jores Okore svaret på FC Nordsjællands stærke defensiv, og Nicolai Stokholm var omdrejningspunktet i holdets signatur-pasningsspil, der for altid vil stå som det helt larmende billede på, hvad der førte til det danske mesterskab.

Sidste år var Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius de to helt store navne hos FC København og besad hver især kompetencer, der beskrev de danske mestres sæson. Nicolai Jørgensen definerede ligaens individuelle topniveau, som Jesper Grønkjær gjorde det sidst, der var den slags spiller i ligaen, og Andreas Cornelius’ hovedstødsafslutninger på indlæg fra kanter og backer var beskrivelsen af, hvad FC København gjorde bedre end alle de andre.

Lige nu ligner AaB et kommende mesterhold, og ender de med at hente guldet, vil Kasper Kusk være den spiller, vi vil huske som ham, der gjorde den helt store forskel. Det er hans drev med bolden, hans overblik og hans målfarlighed, der oftest gør den lille forskel, når AaB vinder, og det er ham, udlandet vil kæmpe om at hente til sommer. Som det var tilfældet med Bjelland, Okore og Cornelius.

Kasper Kusk minder mig om den Michael Krohn-Dehli, der vendte hjem til Brøndby fra Ajax. Initiativrig, modig, målfarlig og med et fantastisk touch på bolden. Uden for banen mere stille og tilbagetrukken, men med den dedikation og indebrændte jagt på succes, der gør forskellen på vindere og tabere. Kasper Kusk har vinderkulturen med hjemmefra, hvor hans far, den tidligere Superliga-træner Søren Kusk, har guidet ham i de svære tider, og hvor resten af familien har haft sport som en vigtig del af hverdagen.

Han er en uhyre god fortælling om tvivl, alkoholisme, familiebånd og antiheltens ringe fysik, der alligevel ender med at blive den store.

Hvor FC Nordsjælland i forrige sæson vandt på den gode organisation og det overlegne pasningsspil, vandt FC København i sidste sæson først og fremmest på en størrre fysisk styrke og enkelte individualisers særlige evner. Vinder AaB i år, vil det være som landets bedste omstillingshold, der er kendetegnet ved dets dynamik og opportunisme.

Holdet jager hurtigt de chancer, der opstår, og det besidder en bred palet af kompetencer. Kasper Kusk vil være ham, der vil blive husket som den fremmeste, og andre vil med rette føle sig forbigået, fordi de hver især har bidraget med deres evner til AaB’s levende og meget alsidige kommektiv. Nicolaj Thomsen søger mellemrummene som Kasper Kusk, men er mere direkte i sit spil og i øvrigt en snarlig A-landsholdsspiller.

Kasper Risgård er midtbanespilleren med de mange dybe løb. Rasmus Würtz er den hårdtarbejdende midtbanespiller, der med sine gode vendinger binder forsvar og midtbane sammen. Jakob Ahlmann en venstre back, der med sin fine teknik også kan være et landsholdsemne ganske snart.

Nicolai Larsen er årets helt store åbenbaring i buret. Og man kunne blive ved. Kasper Kusk er bare den, vi vil huske allerbedst, når det hele slutter.