Værkfører Lars Kildevang bekræfter, at de flere gange har skiftet tændspoler på Tinna Mathiasens Nissan Micra.
Forstår du, at hun er bekymret for at køre i bilen?
- Nej, det gør jeg ikke. Men jeg kan godt forstå, at hun er træt af, når det sker flere gange som her, siger Lars Kildevang.
Han fortæller, at man ikke selv kan gøre for, at tændspolerne brænder sammen. Det sker pludseligt, ligesom når en sikring springer.
- Vi har målt det hele igennem, men vi har ikke kunnet finde nogen fejl. Vi har meldt bilen klar og kørt en masse prøveture, fortæller Lars Kildevang, der mener, at problemet er løst.






















