Panamera Sport Turismo er dybest set stationcar-udgaven af Porsche Panamera. Det lyder en anelse kedeligt, men modellen er min nye favoritmodel i Panamera-programmet.

Historien går på, at én af cheferne i Porsche engang i 1990erne skal have sagt de bevingede ord: ’Grise vil flyve, før Porsche laver en bil med dieselmotor’.

Grise er mig bekendt stadigvæk solidt bundet til et liv i to dimensioner, men ikke desto mindre har Porsche i dag tre modellinjer, der kan erhverves med oliebrændere under hjelmen: Cayenne Diesel, Panamera Diesel og Macan Diesel.

Historien har to pointer. Nr. ét er, at udviklingen i motorindustrien nogle gange går hurtigere, end selv fagfolk har fantasi til at forestille sig. Nr. to er, at Porsche nok er ét af de mest omstillingsparate bilfirmaer, og i den grad har høstet succesens søde frugter på sin evne til at læse markedspotentialer.

Derfor er det med en mere ydmyg respekt end tidligere, at jeg går til præsentationen af den nye Porsche Panamera Sport Turisimo, der dybest set er stationcarudgaven af Porsche Panamera. For da Cayenne kom, rullede jeg med øjnene over det blasfemiske i at lave en SUV med Porsche 911 design-dna, og da Porsche lancerede den første Panamera, kaldte jeg den en overvægtig 911 look-a-like med et tungt fastfoodmisbrug. Begge biler er dog blevet gedigne succeser for Porsche, og har gjort den sydtyske sportsvognsproducent i stand til at udvikle nogle endnu vildere og mere imponerende sportsvogne, end nogensinde før. Historien er altså på Porsches side, så hvorfor egentlig ikke en fuldfed luksusstationcar med Porsche-logo?

Den højere og længere taglinje er Sport Turismos kendetegn. Den giver 50 liter ekstra bagageplads, og i min optik et mere fuldendt og harmonisk design. Foto: PR
Den højere og længere taglinje er Sport Turismos kendetegn. Den giver 50 liter ekstra bagageplads, og i min optik et mere fuldendt og harmonisk design. Foto: PR
Vis mere

Gummistøvler fra Nike

Argumentet imod er, at Porsche er et mærke, der er født og opvokset som sportsvognsproducent og motorsportsikon, med et utal af sejre på både Le Mans, i Paris-Dakar og i alverdens GT-sportsvognsserie. Så hvad skal det hæderkronede logo nu placeres på en fuldfed familiebil for?

Det svarer, til at Nike begynder at lave sutsko og gummistøvler, eller at Noma begynder at have en dag om ugen med alt-hvad-du-kan-spise-gourmet-stegt-flæsk med persillesovs til 499 kr. Det synes som både helligbrøde og udvanding af stærke varemærker. Men her er det stadigvæk mærkesnobben og bilæsteten, der taler. For med lanceringen af den ovennævnte stribe af modeller og de tyngdekraftsovervindende dieseludgaver er Porsche langt forbi mine sarte overvejelser. Porsche har et sportsvognsprogram og et luksusbilsprogram, og både kunder og aktionærer er begejstrede, så den debat er svær at holde liv i. Det argument alene er nok til at retfærdiggøre en praktisk udgave af luksuslimousinen Panamera.

Praktisk og stolt

Jeg missede biludstillingen i Genève i foråret på grund af en omgang dårligt timet maveinfluenza, så første gang jeg ser bilen i virkeligheden, er foran hotellet på Vancouver Island i Canada, hvor Porsche afholder den internationale pressepræsentation.

Jeg har ikke sovet i små 24 timer og er søvndrukken og gennemført uoplagt. Men ved første blik scorer bilen point på den æstetiske konto.

Taglinjen er vandret længere end på limousineudgaven af Panamera, og det giver i min optik Sport Turismo udgaven en langt mere vellykket og karakterfuld bagende.

Bagagerummet er lidt større, men den praktiske anvendelighed er hævet markant med en lavere læssekant og deraf følgende bedre adgangsforhold. Foto: PR
Bagagerummet er lidt større, men den praktiske anvendelighed er hævet markant med en lavere læssekant og deraf følgende bedre adgangsforhold. Foto: PR
Vis mere

Det er som om, at Panamera altid har sloges lidt med at skjule sin tyngde, men med den ændrede taglinje og d-stolpe er det som om, Panamera arbejder med tyngden i stedet for imod den, og det giver den et mere selvsikkert og karakterfuldt udtryk. Det er som om, den ikke længere prøver så hårdt at ligne en 911’er, men mere siger: ’Ja, jeg er den praktiske fætter, og jeg er stolt af det!’.

Under den mere charmerende karosse er forskellen fra limousinen først og fremmest 50 liter ekstra bagagerumsplads, en lavere læssekant og en ekstra plads på bagsædet – så Panamera nu kan fragte fem i stedet for kun fire personer.

Nu vokser træerne ikke ind i himmelen, og Porsche kalder det da også for 4+1, da den midterste bagsædepassager helst ikke skal have store, fødedygtige hofter, hvis der skal være plads mellem sikkerhedsselespænderne. Ekstraprisen for de praktiske Sport Turismo stationcardyder er på omkring 100.000 kr. afhængigt af model.

Adræt, men stor

Udover design og den ekstra praktiske anvendelighed, så har Sport Turismo en ny adaptiv spoiler placeret over bagruden for enden af taglinjen. Den kan generere op til 50 kg ekstra downforce ved høje hastigheder, mens den samtidig kan indstilles, så den reducerer bilens luftmodstand, og dermed sænker brændstofforbruget. Så spoileren fungerer både som økokriger og vejgrebstroldmand.

Motorprogram, drivlinjer og udstyrspakker er derudover stort set ens på de to modeller – bortset fra at Sport Turismo ikke fås i en baghjulstrukken basisversion, men altid har firehjustræk. Sport Turismo er omkring 20 kg tungere end den almindelige Panamera, men fordi den kan tage en ekstra passager, er den tilladte totalvægt højere, og det har udfordret især undervognsingeniørerne. For en Porsche skal være sportslig og underholdende, lige meget hvor stor og tung den er – det ligger i mærkets dna – og vægt er som bekendt én af de gode køreegenskabers største fjende.

Så affjedringen er lidt anderledes afstemt, og bremserne er større end på limousineudgaven. På vejen føles den dog akkurat lige så overbeviende som en almindelig Panamera. Jeg testede især turboversionen med 550 hk, der leverer maksimal power sammen med Sport Turismos praktiske anvendelighed, og det lyder som en lækker kombination. Men i virkelighedens verden er Porsche Panamera Sport Turismo en bil på omkring to ton – afhængigt af motorversion, og dermed bliver den aldrig en elegantier på en snoet sognevej. Det kan selv ikke Porsches køredynamiske tryllekunstnere ændre ved. Det er over to ton der skal skifte retning, hver gang bilen kastes fra side til side, og den kommer dermed aldrig til at føles let på tæerne som en 911’er eller en Cayman. Den føles lettere på tæerne end alle andre biler, jeg har kørt med samme badevægtsstatistik, men den er stadigvæk mere luksusbil end sportsvogn. Derfor ville jeg personligt spare de lidt over 700.000 kr., en Turbo med 550 hk koster mere end en 4S med 440 hk.

Bagsædet har tre selesæt, og Porsche kalder selv Sport Turismo for en 4+1, da personen, der placeres i midten, helst ikke skal have alt for fødedygtige hofter for at kunne være der. Foto: PR
Bagsædet har tre selesæt, og Porsche kalder selv Sport Turismo for en 4+1, da personen, der placeres i midten, helst ikke skal have alt for fødedygtige hofter for at kunne være der. Foto: PR
Vis mere

Min nye favorit

Konklusionen efter et intenst og jetlag-ramt halvandet døgn i Canada er, at jeg er begejstret. Skulle jeg vælge en Porsche Panamera, ville jeg vælge en Sport Turismo. Den er kønnere og mere praktisk end limousineversionen, og den gør ingenting dårligere end limousineversionen.

En merpris på 100.000 kr. er mange penge for den gennemnitslige bilkøber. Men i procent er merprisen mindre end merprisen for en Golf stationcar i forhold til en femdørs Golf. Og i forhold til diskussionen om, hvorvidt Porsche overhovedet bør lave biler på to ton med praktiske talenter som en herregårdsvogn, er kun tilbage at sige:

Ja. Nuvel – de bliver aldrig så underholdende som en klassisk Porsche-sportsvogn, men de er køredynamisk bedre end tilsvarende biler, og de tjener en masse penge til Porsche, som de kan lave endnu bedre sportsvogne med.

Vi var inviteret af Porsche