Spar 30.000 om året på dit bilbudget

Spar 30.000 om året på dit bilbudget - 1

Kristian Toksvig Hansen besluttede at købe en Fiat, der tilbød en »indbygget« forsikring. Det var langt billigere for ham som ung bilist, end hvis han selv skulle tegne forsikringen i et selskab. Se stort billede

Selv en lille bil af mest økonomiske og værdifaste type koster omkring 40.000 - 50.000 kr. om året, når alt regnes med. Inklusiv 15.000 kilometer.

Mindre værdistabile og brændstoføkonomiske biler koster langt mere, og der er reelt næsten ingen overgrænse, alt efter hvor ufornuftigt du køber ind.

Derfor er der store besparelse at gøre for den snusfornugtige bilkøber og bilejer. Op til 30.000 kroner om året for en ganske almindelig, mindre mellemklassebil.

Det viser beregninger og vurderinger, som B.T. og eksperter fra bilmarkedet har foretaget.

Besparelserne er naturligvis størst, hvis du står foran bilkøb. En lille, værdifast bil koster årligt op til 5.000 kr. mindre i afskrivning end en mindre værdifast model af samme størrelse.

Du skal også vælge den rigtige farve, den rigtige udstyrs-model og den rigtige motor. Det trækker yderligere 5.000 kr. fra din afskrivning. Så er der kampagnepriser, gratis udstyr, rabatter og alt det det andet, der kan reducere forskellen mellem din købspris og din salgspris efter tre års brug. Forsigtigt sat kan det let løbe op i yderligere 5.000 kr. om året.

Således godt begyndt med et forspring på 15.000 kr. ned til gennemsnitsbilisten, kan du koncentere dig om de løbende udgifter, som alle kan reducere. Uanset om de har en nye eller en brugt bil.

Den lette speederfod og den rigtige køremåde er guld værd. Omkring 3.000 kr. årligt med 15.000 årlige kilometer kan du spare i form af mindsket benzinforbrug.

Scroll ned og læs videre

Svingende forsikringer
Forsikringer varierer som vinden blæser. Især for unge bilister. Her er let 2.000 kr. årligt at spare, viser en hurtig rundringning.

Fyld altid billigt brændstof på bilen. Rabatkrige raser næsten permanent, og med et rigtigt forhandlet benzinkort i tegnebogen, kan du få yderligere rabat på de dyre dråber. Forsigtigt har vi sat besparelsen til 2.500 kr. Men vi kender eksempler på langt større rabatter, end dem vi har brugt i beregningerne.

Biler skal serviceres. Det koster penge. Men der er forskel på prisen fra forhandler til forhandler. Vor reporter sparede 1.000 kr. på at indhente tilbud på første års service.

Gode råd
Endelig er der en lang række små spareråd, der let giver 5.000 kr. tilsammen. Uden at gå til yderligheder. Den konsekvent økonomiske bilist kan således har spare op til 30.000 kr. om året i forhold til bilisten uden særlig tanke for økonomi.

Vi barberede 30.000 kr. af budgettet med hjælp fra en lang række eksperter. Vi siger ikke, at alle kan gøre det. Men omvendt kan de virkelige ødelande spare meget mere.

Forsikring koster kassen
www.forsikringsluppen.dk har vi indtastet 26-årige Kristian Toksvig Hansens oplysninger og hentet prisen på ansvars- og kaskoforsikring hos fem forskellige selskaber.

Forudsætninger: Mand, 26 år, bopæl 2000 Frederiksberg C, har aldrig tidligere haft bilforsikring, årligt kørselsbehov 20.000 km, bilen er en Fiat Grande Punto 1,4 Dynamic. Ingen samlerabat, ingen trækkrog og ingen friskadedækning

Alka Alm. Brand Codan Topdanmark Tryg
Forsikringspræmie
pr. år: 18.314 kr. 39.822 kr. 23.166 kr. 15.770 kr. 22.832 kr.

Selvrisiko: 4.572 kr. 3.325 kr. 3.960 kr. 10.785 kr. 2.857 kr.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: