Spar 2.500 på tilbuds-benzin

Spar 2.500 på tilbuds-benzin - 1

Se stort billede

Selv om prisen på benzin og diesel atter kravler op mod tocifrede tal, kan bilisterne sagtens tage toppen af de høje brændstofpriser.

Kører du 15.000 kilometer om året i en benzinbil, der kører 12,7 km/l, kan du spare over 2.500 kroner årligt ved at følge nogle enkle råd. Kører du i en dieselbil, der klarer 16,7 km/l i snit, er besparelsen lidt mindre, nemlig knap 1.700 kroner.

Den oplagte måde er at følge med i priskrigen mellem benzinselskaberne. Kampen om kunderne udkæmpes lokalt med op 20 prisjusteringer om dagen.

Men det gælder om at kende sin besøgelsestid. Sen aften og tidlig morgen er priserne som regel lavest. Mens de topper klokken 10 om formiddagen.

Scroll ned og læs videre

Spar med kundekort
Og du kan have endnu en trumf i inderlommen: Et kundekor giver yderligere rabat. Også selv om literprisen i forvejen er under listeprisen.

På et Shell Card gives der henholdsvis 12 og 25 øres rabat på en liter benzin og diesel.

Statoil følger lige efter med kortrabatter på hhv. syv og 21 øre, mens YX først giver seks øre på benzin og mellem 15 og 18 øre på diesel, hvis du kombinerer kundekortet med et medlemskab i interesseorganisationer som Ingeniørforeningen eller Dansk Kennelklub.

Lavprisselskaber som Jet, OK, Uno-X og 123 spiller også gerne kort med kunderne, men uden mulighed for kontant gevinst. Literprisen er i forvejen lavere end hos »mærke-selskaberne«, og derfor gives der ikke yderligere rabat.

Læs det med småt
Kortene giver ofte 30 dages kredit, men kan omvendt være pålagt et mindre gebyr, der kan fordyre brændstofkøbet. Forbrugerne bør læse det med småt. Især hvis de falder for en ny korttype, der kombinerer et almindeligt kundekort med et Mastercard kreditkort.

Herhjemme er Shell først med korttypen under navnet Shell Mastercard Citibank. Det giver en procent på alle varer og tre procent på brændstof, hvilket gør det til kortet med størst brændstofrabat på markedet i dag. Til gengæld er kortet pålagt et årligt gebyr på 199 kroner.

(Forudsætninger: Benzinbilen, eks. en Ford Mondeo 2,0, kører 12,7 km/l. Listeprisen for en liter blyfri 95 er 9,50 kr. Dieselbilen, en tilsvarende Mondeo, klarer 16,7 km/l. Listeprisen for en liter diesel er 8,32 kr. Årlig kørsel er sat til 20.000 kilometer. Besparelsen ved at tanke de billigste steder er op til 20 procent, mens det bedste kundekort giver yderligere tre procent rabat. Tilsammen en årlig besparelse på benzin på 3.352 kroner og 2.233 kr. på diesel).

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: