(4/6)

Biltest:

Småt er godt

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

For en håndfuld år siden hed danskernes foretrukne folkevogn Suzuki Alto. Den solgte som svalende is på en varm junidag, og adskillige gange kørte mikrobilen hjem med titlen som månedens bedst sælgende bil.

Men for fire år siden fik Suzuki en brat opvågning. Pludselig levede Alto ikke længere op til EUs skærpede miljøregler.

Men nu er Suzuki tilbage – bevæbnet til tænderne med en fordelagtig pris, fem døre, ESC-antiskrid og seks airbags i kampen om at være danskernes foretrukne begynderbil, pendlertransporter eller indkøbsvogn.

For 103.000 kr. får du det allermest nødvendige: 3,5 meter supermini med – i en snæver vending – plads til fire voksne. Finishen er sine steder dåseagtig og lidt ufærdig, plastikken i kabinen er stenhård og kedeligt musegrå – men til prisen i hvert fald godkendt.

Bygges i Indien
Rattet kan kun justeres op-ned og ikke ud-ind, men funktionaliteten er fin med kontakter og stilke dér, hvor man forventer, de skal være, blot kunne man ønske sig et mere præcist gearskifte. Fjernbetjent centrallås er standard, ligesom elruder foran.

Alto bygges på Suzukis Maruti-fabrik i New Delhi sammen med tvillingen Nissan Pixo, der får dansk premiere senere på sommeren til ca. samme pris. Motoren er en trecylindret, enliters benzin med 68 heste, samme som i Suzuki Splash, og den gør det hæderligt.

Alto rammer plet
Med Alto kan Suzuki glæde sig over at have genskabt en sællert, der rammer plet i en tid, hvor pengene er små er, og behovet for gedigen lave driftsomkostninger står højt på listen.

Et minus er sikkerheden, der ikke er på niveau med dét, der forventes i 2009; ved Euro NCAPs crashtest lykkedes det kun at score tre af fem stjerner.

Summa summarum: Alto er en nøgtern, indisk folkevogn i ordets bedste betydning, der kan dække manges helt basale behov, og potentialet for ny hitstatus er ubetinget til stede.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: