Klar på en køretur ud i landet?

Sådan får du en mekaniker til halv pris

peugeot 206

(Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Pristjek: Få opkald og en køretur kan spare dig for tusindvis af kroner

En mekanikeropgave der koster 18.000 kr. i København koster blot 9.000 kr. i Aabenraa. Det viser et pristjek blandt landets mekanikere som B.T har lavet i samarbejde med hjemmesiden. Findmekaniker.dk.

Her fik mekanikerne til opgave at skifte kobling, lave bremser samt skifte tandrem på en Peugeot 207 fra 2007. Og der er stor forskel på prisen, selvom det er præcis samme opgave, der skal laves.

Testens dyreste mekaniker ligger på Nørrebro i København. Her løber prisen for de tre reparationer op i 18.056 kr. dog med en mulig besparelse på 5-800 kroner, hvis man vælger at få lavet det hele på en gang.

Hvorfor er du så dyr?

- Priserne afhænger af, hvor seriøs man er. Når jeg udregner en pris, forsøger jeg altid at indregne alle uforudsete udgifter, og det er langtfra alle i branchen, der gør det, siger mekaniker Peter Olsen fra Auto-Mathies ApS.

Han forklarer, at hans udgifter er større end for dem i de mindre byer.

- Man skal jo ikke længere ud af byen end til Køge eller Roskilde, så begynder mekanikerpriserne at falde kraftigt. Det skyldes bl.a., at det er dyrere at drive et værksted inde i byen pga. højere husleje.

Peter Olsen oplyser, at hans timerpris er 748 kroner inkl. moms.

Testens suverænt billigste mekaniker er HG Auto, der ligger i Aabenraa. Her skulle de kun have 9.015 kroner for at lave opgaven. Det er altså en besparelse på 9.041 kr. i forhold til københavner-værkstedet.

- Er jeg den billigste? Jamen, det er jeg da glad for. Det tyder på, at vi er konkurrencedygtige, siger Henrik Grau, der driver værkstedet HG Auto, der er en del af bilkæden Din Bilpartner.

Han afviser dog, at han ikke har medregnet uforudsete udgifter i prisen.

- Ved den pris jeg gav, havde jeg endda lagt lidt oveni for at være helgarderet. Jeg skal ikke kunne sige, hvad andre gør, men jeg er tilfreds, bare jeg har til dagen og vejen, siger han på klingende sønderjysk. Det lille værksted har to ansatte og han tager 440 kroner i timen for sit arbejde.

Den store prisforskel overrasker ikke hos FDM, der er Danmarks største interesseorganisation for bilejere.

- Det er en ekstrem situation, at forskellene er så store, men det overrasker mig faktisk ikke. Vi ved af erfaring, at priserne generelt svinger meget rundt om i landet, og den her test understreger blot, hvor vigtig det er at indhente flere tilbud, siger Jørgen Jørgensen, der er leder af FDMs tekniske afdeling.

Generelt viser testen, at prisen falder, jo længere vestpå man kommer. En tendens man genkender hos FDM.

- Der er ingen tvivl om, at priserne generelt falder, jo længere ud i provinsen man kommer. Så et par opkald og en køretur kan sagtens betale sig. Så har man familie i Vestjylland, kan man med fordel få ordnet bilen, når man besøger dem.

Han mener ikke, man skal frygte kvaliteten hos de billlige. Der er dog et par generelle råd, man bør følge.

- Få et skriftlig tilbud og aftal med mekanikeren, at han skal ringe, hvis han vil reparere andet end aftalt. En af de vigtigste ting er dog, hvordan kommunikationen er, og om man føler man kan stole på mekanikeren. Ingen jo forudse, hvordan resultatet af reparationen bliver, og så er der kun tilliden tilbage.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: