Mercedes' nye Future Truck 2025 er en semi-automatisk lastbil, der kan lade køreren tage et velfortjent hvil på motorvejen.

15 timer på den tyske motorvej kan hurtigt blive en søvndyssende affære. Især hvis du sidder ene mand bag rettet som lastbilchauffør. Står det til Mercedes, vil lastbilførerne dog i fremtiden kunne tage et velfortjent hvil, hvis øjnene begynder at føles tunge, og der ikke er tid til pitstop på das autobahn. Mercedes har for nyligt fremvist deres bud på fremtidens lastbil, og Future Truck 2025, som køretøjet hedder, er næsten selvkørende.

Lastbilen kan nemlig selv styre fart, retning og holde styr på andre bilister, men det kræver, at chaufføren konstant sidder på førersædet. Det er altså ikke nær så ambitiøst som eksempelvis Googles selvkørende biler, der kan køre uden passagerer. Derimod kan det give hårdt prøvede lastbilchauffører et tiltrængt hvil eller muligheden for at tjekke ordrer, uden det behøver være til fare for andre bilister.

Som navnet antyder, regner Mercedes først med, at den semi-selvkørende lastbil kan blive en relaitet om et årti, så der går endnu lidt, før en sovende lastbilchauffør ikke er forbundet med en vis fare.

Se en demonstration af bilen i aktion her