Nej ikke, hvis der er tale om en GTi på såkaldte papegøjeplader. Så slipper man med 50 pct. i registreringsafgift i stedet for 180 pct. Det skærer i et hug en kæmpe luns af anskaffelsesprisen. F.eks. falder alle GTi-bilers fader – VW Golf GTi – fra 437.000 kr. til 281.000 kr.
KLIK HER OG SE B.T.S GTi-ANALYSE
En helt vild bil som Ford Focus 2,5 RS med 300 hk dykker fra 573.000 kr. til 345.000 kr. Som tommelfingerregel gælder, at de dyreste biler nyder de forholdvis største besparelser, når den hvide plade erstattes af en papegøje-ditto.
Bagsiden af medaljen er en årlig ekstraregning – populært kaldet 'misundelsesafgiften' – på 5.040 kr. for biler under 2 ton. Ulempe nummer to er forbuddet mod bagsæder. I stedet får den lækre GTi et kæmpestport bagagerum. Så er den en ideel rejsevogn for to køreglade personer med al livsstilsudstyret bagi.
KLIK HER OG SE BILPRISER.DKS ANALYSE
Succes for Scirocco
Indtil videre har salget af GTi-biler på papegøjeplader været beskedent. Kun VW har haft betydelig succes med Scirocco-modellen, der tager sig fremragende ud som tosædet GT-bil. Men konkurrenterne er så småt ved at vågne.
Da B.T. tjekkede markedet i sidste uge, fandt vi hurtigt en halv snes bilmodeller, der enten markedsføres på papegøjeplader eller er på vej til at blive det.
Hvad med gensalgsprisen
Imidlertid er det svært at vurdere, om det i det hele taget kan betale sig at købe disse biler. Hvad med gensalgsprisen? Hvad med misundelsesafgiften? Vejer den tungere end finansieringen af de afgiftstunge hvide plader?
Det bad vi Bilpriser.dk om at analysere med henblik på totaløkonomi. Udgangspunktet var 10 biler, der markedsføres eller er på vej til at blive markedsført som papegøjepladebiler i Danmark. Og som derfor er prissat.
Penge at spare
Resultatet af beregningerne er opløftende for de gul-hvide plader. Totaløkonomien pr. kørt kilometer er lavere over hele linjen for papegøje-GTierne. Fra 19 øre til 2,49 kr. pr. kørt kilometer. Over hele den analyserede periode på fire år med 80.000 kørte kilometer er der op til 200.000 kr. at spare ved at købe den hidsige GTi med et stort bagagerum i stedet for et lille bagsæde.
- Det er nok overraskende for mange, at 'varebilerne' har så lavt værditab, at de alt iberegnet er billigere at køre i end hvidplade-udgaverne. Med i billedet hører, at bilerne ad åre kan monteres med bagsæder og registres med hvide plader til nedsat afgift. Det vil holde prisen oppe i modsætning til almindelige varebiler, forklarer chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
























