De syvpersoners MPVer er den ultimative løsning til den moderne sammenbragte familie, og det er i Tyskland, vi finder den bedste i år.

Da Renault med sine Scenic-modeller rigtigt gav MPV-klassen luft under vingerne i 1990erne, var det som det ekstra rummelige alternativ til en stationcar. MPV står for ’Multi Purpose Vehicle’. Altså et køretøj til ALLE lejligheder. Danskerne tog fænomenet til sig, og særligt i den latterliggjorte, men uhyre praktiske Citroën Berlingo blev MPVen decideret folkelig.

Det var og er især muligheden for at få plads til syv personer, der gør  MPVen interessant.

Særligt i en tid, hvor et utal af avancerede familiekonstruktioner resulterer i weekender, hvor huset kan være fyldt med op til fem dine-mine-og-vores-børn.

Skal flokken til stranden, er der brug for en bil med syv sæder, og det leverer de fleste MPVer.

Årets felt og testpræmisserne

I dag er MPVen en anelse truet af SUVen. Altså den lidt barskere udseende offroad-wannabee med ekstra frihøjde og safari-attitude. Der findes SUVer med plads til syv personer, men storfamilietransporten er stadigvæk MPVernes spidskompetance.

Derfor er finalefeltet til kåringen af Årets Bedste MPV 2017 alle i syv-personers opsætning. En del MPVer fås også uden den sidste sæderække, men da den er segmentets raison d’etre, har vi valgt at teste dem i fuldt familieornat.

Testen foregår over én dag, og juryen består af tre motorjournalister og to lægmandsdommere, der hver især skal placere bilerne i en top fire ved testens afslutning.

Der er ikke nogen faste præmisser for, hvordan bilerne skal vurderes. Det enkelte jurymedlem må dømme, som han finder relevant for klassen. Men sikkerhed, plads, værdi-for-pengene og praktisk anvendelighed er naturligvis grundpræmisser i MPV-segmenter.

Finalefeltet består af Volkswagen Touran, Citroën Grand C4 Picasso, Opel Zafira og Kia Carens.

Det er de fire biler, som redaktionen anser som de bedste og mest komplette MPVer lige nu.

Den nye Renault Grand Scenic er en fin bil, men har nogle mærkværdige indretningsmangler og opleves for ukomfortabel på de store hjul til, at den vurderes til at have en vinderchance. BMW 2-serie Gran Tourer og Ford Grand C-Max er også fine biler, men på de ovennævnte grundpræmisser bare ikke lige så stærke som finalefeltet.

Sædvanen tro ved Årets Bedste Biler begynder vi bagfra og slutter med vinderen, så første bil til at modtage juryens dom er Opel Zafira.

Zafira faceliftet

Opel Zafira spiller næsten en lige så vigtig rolle i MPVens historie som Berlingo og Renault Scenic. Den var først med de smarte sammenklappelige stole i bagagerumsgulvet til passager nummer seks og syv, og det gjorde den populær i nullerne.

Men den detalje har konkurrenterne plukket som det lavthængende røde kirsebær, det var, og så er det så som så med Zafiras unikke kvaliteter.

Nuvel – den har fået et friskt ansigtsløft, og har dermed fået en ny instrumentering, bedre infotainment og en ny front. Og den føles stadigvæk gedigen på den der udefinerbare tyske facon.
Men den er ikke en Opel af samme høje klasse som den nye Astra eller Insignia. Den føles en anelse tung og træg i det. Ikke langsom – for selv om den har testens mindste dieselmotor, så gør den det anstændigt og med et flot og lavt forbrug. Men den har lidt turbotøven under 2.000 omdrejninger i minuttet, og den føles bare ikke så frisk som konkurrenterne.

Et kig på resultatlisten og bilens ydmyge pointhøst, og man kan få indtryk af, at Zafira er en horribel vogn. Det er den absolut ikke. Husk på, at det her er finalen, og Zafira er stadigvæk bedre end de biler, der ikke blev inviteret.

Men prisen er høj sammenlignet med konkurrenterne, den har ikke automatisk nødbremse som standard, og så får den halvhårde kabineplast den til at virke som en generation ældre end resten af feltet.

Grundpakken virker solid og gedigen, og dens praktiske kvaliteter er uangribelige, men det rækker ikke til mere end en fjerdeplads.

Koreansk udstyrsstykke

Kia Carens har levet et lidt stille liv på det danske marked, men det er en rigtig fin og praktisk bil, der med sin gode plads, rigelige udstyr og lange garanti (syv år eller 150.000 km) byder ind på mange af de præmisser, som storfamilien efterspørger.

Infotainmentdelen er intuitiv og ligetil (du ønsker IKKE at skulle slås med BÅDE navigation og fem utidige unger), indretningen fremragende og de bagerste sæder anstændige til de børn der er vokset ud af barnestolene, men endnu ikke har ramt de 170 cm. Med hensyn til netop bagerste sæderække er feltet forbløffende ens, og alle ligger under for samme begrænsninger som Carens, hvad angår passagerstørrelsen.

Den er letkørt som de fleste koreanske biler uden for megen modstand eller feedback fra styretøj eller undervogn. Pladsmæssigt har den testens mindste bagagerum, og det er måske vognens akilleshæl. Den er marginalt mindre end konkurrenterne, og Volkswagen Touran har faktisk plads til 200 liter mere bagage end Carens med de bagerste sæder foldet ned i gulvet.

Den føles lækker og velkørende og er flot udstyret på komfortfronten.

Men angående sikkerhedsudstyr står det anderledes trægt til. Automatisk nødbremse kan du kigge langt efter, og netop den manglende mulighed for tilkøb af sikkerhedsassistentsystemer trækker ned i dommernes vurdering, og derfor bliver Carens aldrig for alvor en trussel til førstepladsen.

Citroën leverer wellnessmobil

Citroën Grand C4 Picasso er finalefeltets outsider. Ikke i forhold til at vinde titlen, men i sin tilgang til MPV-formatet.

Instrumenteringen er digital og centreret omkring midterkonsollen, gearvælgeren til automatgearet sidder på ratstammen, og så har den en gigantisk forrude, der giver indtryk af en hastigt vigende hårgrænse.

Den er aparte og anderledes på den udefinerbare franske facon, og det skaber både venner og fjender. Blandt juryen er det mest det første. Dens markant anderledes indretning og facon giver den en ikke uvæsentlig portion unik charme. Den er derudover komfortabel og i den testede motorisering både nøjsom og kraftfuld, så det er svært at pege fingre ad noget. Den har bedst plads i bredden og er testens største bil på de ydre mål.

Priserne er skarpe, og især testbilen i topudstyrsniveauet Intensive til under 400.000 kr. for en 2,0 liters turbodiesel med automatgear og masser af udstyr får selv prispresseren fra Korea til at se lidt speget ud.

Men design kan dele vandene, og enten kan man lide den store Citroën, eller også mener man, at den gratis rødvin til frokosten burde begrænses i Citroëns designbunker. Læg dertil at automatgearet ikke er så raffineret som hverken Kias eller Volkswagens, og det begynder at knibe for den franske familiebus. Sidst, men ikke mindst, er priserne på det sikkerhedsudstyr, der kan tilkøbes, til den pebrede side, og så må Grand C4 Picasso tage til takke med andenpladsen.

Skyhøjt tysk bundniveau

Det er ikke fordi, Touran charmerer trusserne af vores automobilentusiastiske hjerte. Men den er stort set fejlfri, leverer god plads, har testens højeste sikkerhedsniveau i forhold til standardmonteret sikkerhedsudstyr, og så er priserne på Touran ikke som i gamle dage 10-20 pct. højere end på konkurrenterne. Læg dertil en næsten garanteret bedre brugtbilspris om et par år, og vi har forklaringen på, hvorfor Touran triller hjem med laurbærrene omkring tagrælingen. Alt fungerer godt og upåklageligt i Touran, og selv om den ikke har halvdelen af Grand C4 Picassos flamboyante charme, så har den heller ingen fejl og mangler.

Står man og skal fjorten dage til Sydeuropa på sommerferie med tre børn, så tæller det bare mere end et glimt i øjet og en funky forrudeløsning. Den er konservativ, grænsende til det kedelige, når det handler om indretningen og design. Men sæderne er gode, bagsædepladsen fornem, det nye infotainmentsystem suverænt og materialekvaliteten i kabinen er uangribelig.

Kan man vinde på at være fejlfri? Ja – hvis man samtidig har en skarp pris og et højt sikkerhedsudstyr som standard, og det har Touran.