• Hot rods i sommernatten - 1

  • Hot rods i sommernatten - 2

  • Hot rods i sommernatten - 3

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Hot rods i sommernatten

I en grusgrav på Fyn blev tiden skruet tilbage til 1950, da rockabillies fra hele verden gik amok med øl, smøger, musik og gamle biler ved Bedrock 2008 i juni.

Love, peace and harmony er her erstattet af sex, violence and noise - og en hel del humor.

Biltræf handler ofte om at se på nypolerede bileder og sparke dæk med kenderminer, men det gør man ikke her. Bilerne er fra 20erne til max 1954, møgbeskidte og står helst med resterne af den originale lak.

Omkring 500 mennesker fra Europa, men også fra USA, gjorde en fynsk grusgrav til en fantasiverden, hvor tanken »drømmer jeg, eller er jeg vågen« konstant kørte gennem hovedet.

Tørstige piger
Pigerne her har tatoveringer på begge arme, de er lige så tørstige som bilerne og taler meget højlydt om emner, vi ikke skriver om her, men det var i hvert fald ikke økologi.

Der er grusræs, hvor de gamle biler køres med sømmet i bund; disse biler skal bruges, ikke bare udstilles. Og der røg da også en kardanaksel undervejs.

Motorerne har oplevet både 2. Verdenskrig og månelandingen, og den blåsorte røg fra dem er ikke vanedannende.

Sikkerhedsvagter og spirituskørsel er fremmeord, og om aftenen, når der skal festes - ja, så skal man da også slå på tæven.

Mens et 50er-orkester spillede, gik to unge fyre i håndgemæng, men det vakte nu ikke den store opsigt, for ingen frygtede springknive, og slagsmålets højdepunkt lignede mest en krammer.
Annonce
Services
 
Faktaboks

ORDBOG

Rockabilly: En af de tidligste rock and roll musik arter, stammer især fra sydstaterne i USA. Gennem især 80’erne har stilen fået et kæmpe comeback med en entusiastisk subkultur, der er kendetegnet også ved de gamle, beskidte og rustne biler. Psychobilly: Kendetegner også mange af Bedrock-entusiasterne. Trenden, der startede midt i 90erne i USA, excellerer i en mystisk verden af punk rock, rock n roll, science fiction, horrorfi lm, vold, med seksuelle, tabubelagte undertemaer. Men denne forvirrende blanding skal endda ses ironisk, og den giver sig udtryk gennem tøj og livsstil. Bedrock: En fiktions forhistorisk by, hvor tv-familien The Flintstones levede. Men på Fyn er det et træf, hvor kun biler og motorcykler fra før 1954 har adgang. Hot Rod: Typisk amerikanske biler fra 1930-1950, som har fået store modifi cerede motorer. Ingen ved, hvorfra udtrykket stammer - måske kommer det af Hot Roadster.

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil