Foto: Keld Navntoft

Du kan trygt vælge den billigste benzin, når du tanker. Læs, hvorfor moderne benzinbiler er ligeglade med, om du vælger 92 eller 95 oktan.

Måske står det i instruktionsbogen eller bag på tankdækslet, om du skal fylde 92 eller 95 oktan benzin på din bil.

Men bare rolig!

Moderne biler fra 1990 og frem tager ikke skade af at få den billige 92 oktan i tanken, selv om de er skabt til at køre på den dyrere 95 oktan, siger leder af FDM's tekniske rådgivning, Jørgen Jørgensen.

ECO

»En moderne bilmotor er udstyret med en såkaldt bankesensor, som får motoren til at tilpasse sig det oktantal, der er på benzinen. Så hvis der er behov for det, skruer motoren selv "ned for blusset", hvis den mærker, at den ikke kan køre på den benzin, der er fyldt på,« siger Jørgen Jørgensen.

På ældre biler, typisk fra før 1990, kunne et forkert oktantal give tændingsbanken, hvilket kan være skadeligt for motoren.

Men det skal man ikke bekymre sig om i en moderne bil.

Det er efterhånden ganske få biler tilbage, der er produceret til at køre på 92 oktan-benzin, siger Kim Winther, som seniorkonsulent i afdelingen for Vedvarende Energi og Transport hos Teknologisk Institut.

Og derfor er det sikre valg altid at tanke 95 oktan.

»Du må som udgangspunkt gerne fylde en højere oktan på, men jeg vil dog ikke anbefale, at du fylder 92 oktan på en bil, der er optimeret til 95 eller højere. Oktantallet er jo et minimumskrav fra bilfabrikantens side,« siger han.

Told og Skat gennemførte onsdag den 8. april en større razzia på Øresundsbroen på jagt efter stjålne biler og smuglergods.

Og teoretisk vil motoren da heller ikke kunne præstere lige så godt med et forkert oktantal, når den kommer under pres, siger Jørgen Jørgensen.

Det gælder også, hvis du fylder 95 oktan på en motor, der er optimeret til 98 eller højere.

»Men hvis du ellers kører almindeligt, mærker du næppe noget til det,« siger han.

Besparelsen på at vælge den billigste benzin frem for "den dyre" er til gengæld heller ikke særlig stor.

Derfor anbefaler Kim Winther, at man vælger 95 oktan, som i øvrigt også er standard i EU.

Og når forskellen på de to typer benzin nu alligevel ikke gør den store forskel for en typisk dansk bilist, kan konsekvensen sagtens være, at 92 oktan bliver udfaset.

»Ligesom man så, at 98 oktan blev udfaset for nogle år siden, kunne man sagtens forestille sig, at 92 oktan også forsvinder fra hanerne, så man kun har 95 oktan tilbage og forskellige typer "superbenzin" til feinschmeckerne,« siger Jørgen Jørgensen.

Flere olieselskaberne producerer nemlig deres egne blandinger og tilsætter forskellige midler i benzinen - de såkaldte "performance-additiver" - som ifølge selskaberne kan få bilen til at køre bedre.

Oktan 92 udgjorde ifølge brancheorganisationen Energi- og olieforum i 2014 17,6 procent af det samlede benzinsalg.

Oktan 95 udgjorde 82,3 procent.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook