SEAT: Udstiller: Leif Thygesen, Taastrup. Tlf. 4352 4033.

Der var ingen diskussion om, hvilken model der skulle have hæderspladsen på Seat-standen i Bella: Seat Leon, 'Årets Bil i Danmark 2006', selvfølgelig.

Den smukke og meget velkørende bil, der imponerede medlemmerne af Motorjournalisters Klub Danmark, da de sidste efterår var samlet for at bedømme årets bilhøst.

Sjældent har medlemmerne oplevet en så velkørende bil, og sjældent har en bil fået så mange pæne ord med på vejen.

Den billigste 1,6'er var ikke med ved kåringen, men den har nu været til test hos motorjournalisterne, og igen er der uddelt flotte ord for udseendet, kvaliteten og køreregenskaberne. Men også prisen på 209.994 kr. for en 1,6 liter med 102 heste gav gode pluspoint.

Seat har 10 biler med i Bella, bl.a. den populære Altea van, der i 1,6 liter-udgaven kan fås til 108.000 kr. plus moms.

Største bil på standen er Alhambra Camper, der har seks sæder og fire sovepladser plus komfur til at lave en kop kaffe på.

Stand: C2-001