Opel Astra '05 er helt suveræn

Årets bedste brugtbil

Forrige knap 01|02 Næse knap

Opel Astra fik en uheldig start, da den blev præsenteret i 1991.

Kvaliteten var ikke i top, og designet lod meget tilbage at ønske. Myten om at Astra var en dårlig bil blev en hård nød at knække for Opel.

Men nu har fabrikken endegyldig gjort op med fordommene. Astra årgang 2005 er af en ekspertgruppe bestående af journalister fra bl.a. B.T. og Berlingske Tidende kåret som 'Årets Brugtbil 2010'.

Den vurderes af juryen som det bedste køb på markedet lige nu.

'Årets Brugtbil 2010' skulle findes blandt ti finalekandidater, og Astra vandt en suveræn sejr med 130 point foran Skoda Octavia, årgang 2007, med 85 og VW Golf, årgang 2005, med 75 point.

Tre gange Opel

At Opel har fået fat i den lange ende illustreres af, at Vectra blev nummer fire og Zafira nummer ti i finalen.

- Opel har i de seneste år vist, at de kan lave biler, der også som brugte viser sig at være driftsikre og med moderate reparations- og vedligeholdelsesomkostninger. I 2004 fik Opel Astra et design, der også holder i dag, og priserne er på et meget fornuftigt niveau, siger Jørgen Jørgensen, leder af FDMs tekniske afdeling.

Det er femte år, Årets Brugtbil bliver kåret. Sidste år vandt Ford Focus, årgang 2005, i 2008 var det Ford Mondeo, årgang 2004, i 2007 var det Mazda 6, årgang 2003 og i 2006 var det Skoda Fabia, årgang 2001.

- Kåringen af Årets Brugtbil er med til at sætte fokus på de mange aspekter, som gør en bil til et godt brugtbilkøb. Det handler ikke kun om, at bilen har en acceptabel pris, men lige så meget, at driftsomkostningerne er fornuftige, siger administrerende direktør Kenneth Andersen, BilBasen, der står bag kåringen.

En Opel Astra årgang 2005 kan i dag købes fra 96.800 kr., mens en stationcar kan fås fra 99.900 kr.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: