Hvis en ung bilist laver en skade på sine forældres bil, kan det betyde en fordobling af selvrisikoen.

Ved årsskiftet blev det lovligt for 17-årige at køre bil, hvis de kører i selskab med en erfaren bilist. Men før den 17-årige sætter sig bag rattet i forældrenes bil, kan det være en god idé at få styr på bilforsikringen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad du skal være opmærksom på, når dit 17-årige barn sætter sig bag rattet i bilen. Sådan undgår du fordobling af selvrisiko ...


Hvis en ung bilist laver en skade på sine forældres bil, kan det betyde en fordobling af selvrisikoen.

Ved årsskiftet blev det lovligt for 17-årige at køre bil, hvis de kører i selskab med en erfaren bilist.

Men før den 17-årige sætter sig bag rattet i forældrenes bil, kan det være en god idé at få styr på bilforsikringen.

Det siger Kristian Pitzner-Jørgensen, som er direktør i prissammenlignings-tjenesten Samlino.dk.

»Der gælder de samme forsikringsregler for en 17-årig som for en 24-årig, når de kører i deres forældres bil. Til gengæld har en 17-årig ikke mulighed for at tegne sin egen forsikring, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan bilejeren er dækket, hvis uheldet er ude,« siger han.

Samlino.dk har undersøgt, hvad vilkårene er hos 11 danske forsikringsselskaber, hvis en 17-årig laver en skade på forældrenes bil. Og det kan især koste dyrt på selvrisikoen.

»Alle selskaber i analysen har som udgangspunkt en forhøjet selvrisiko, hvis et barn får en skade, mens de kører i forældrenes bil,« siger Kristian Pitzner-Jørgensen.

Den øgede selvrisiko bliver hos nogle selskaber øget med et fast beløb. Det gælder blandt andet hos Alm. Brand og Top Danmark, hvor mange kunder vil opleve, at deres normale selvrisiko automatisk bliver hævet til henholdsvis 6000 kroner og 7445 kroner, hvis en ung fører får en skade på bilen.

Med mindre den normale selvrisiko i forvejen er højere end det beløb.

Hos andre selskaber bliver den normale selvrisiko fordoblet, hvis en ung bilist laver en skade på bilen.

Hvis en forsikringskunde normalvis har en selvrisiko på 5000 kroner, og barnet kører galt, vil kunden for eksempel hos Codan skulle betale en selvrisiko på 10.000 kroner.

Hos Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, er det de samme betingelser, der gør sig gældende, uanset om det er den voksne eller barnet, der laver en skade på bilen, oplyser presseansvarlig Susanne Lindhage.

Men sker der en skade, opkræves der en ekstra selvrisiko på 3000 kroner ud over den almindelige selvrisiko, når fører af bilen er under 26 år.

For at undgå at selvrisikoen stiger, kan kunder hos seks af selskaberne tilkøbe en dækning af en ung fører, hvilket dog vil give en højere forsikringspræmie.

Det er også muligt at skrive den unge fører ind i sin police, men det vil i mange tilfælde betyde, at prisen på bilforsikringen stiger, da den unge har meget lidt erfaring med at køre.

Hvis den unge skrives ind i policen, eller hvis der tilkøbes en udvidet dækning, optjener den 17-årige samtidig anciennitet til den dag, han eller hun selv har brug for at tegne en bilforsikring.

/ritzau/FOKUS