En simpel papirmanøvre plus et besøg i synshallen kan spare ca. 90.000 danske ejere af gulpladebiler til privat brug for store summer hvert eneste år.

De kan reducere den upopulære "misundelsesafgift" til en brøkdel og kan samtidigt glæde sig over store besparelser på vægtafgiften.

Med Plus får du adgang til hele artiklen:
- Læs hvilke gulpladebiler der kan nedvejes
- Læs hvordan du gør
- Se eksempler på, hvor meget der kan spares - både virkelige eksempler og udregninger for forskellige biler


En simpel papirmanøvre plus et besøg i synshallen kan spare ca. 90.000 danske ejere af gulpladebiler til privat brug  for store summer hvert eneste år.

De kan reducere den upopulære "misundelsesafgift" til en brøkdel og kan samtidigt glæde sig over store besparelser på vægtafgiften.

Det hele handler om at omregistrere bilen til under 2.001 kg. i stedet for for over 2.000 kg. Grænsen gælder den såkaldte totalvægt - et mål for, hvad bilen maksimalt må veje inkl. fører, passager, brændstof og last.
Herved falder "misundelsesafgiften" fra 5.040 kr. til 900 kr. Desuden reduceres vægtafgiften til en brøkdel. Hvor meget afhænger af bilens egenvægt uden fører. passager og last. Se eksemplerne længere nede på siden.

Til gengæld skal der betales ekstra registreringafgift. For biler under 2.001 kg. totalvægt er registreringsafgiften 95 pct. mod 30 pct. for biler over 2.001 kg.

Beregningsgrundlaget for den nye registreringsafgift er bilens nuværende værdi. Da en gulpladebil med en del år på bagen ikke er det store værd, og da der allerede er betalt 30 pct. af nybilsværdien, er der som regel tale om et så lille engangsbeløb, at det er tjent hjem efter et år eller to. Herefter kan den årlige besparelse stoppes lige ned i foret.

Som en sidegevinst er bilen pludselig blevet mere værd og lettere at sælge fordi den ikke længere er belemret med de høje årlige afgifter.

- Vi vurderer, at mere end 90.000 bilejere med fordel kan nedveje deres gulpladebil. De ved det bare ikke, siger John Mogensen, der er medstifter af foreningen Nedvejning.dk. Her kan man i detaljer studere fremgangsmåden og reglerne for at skifte status på gulpladebilen.

John Mogensen oplyser, at mere end 2.300 bilejere har fået hjælp til at nedveje deres bil i løbet af firmaets 10 måneder lange levetid. Det er dog en betingelse, at gulpladebilen er registreret før 25. april 2007. Hvis den både bruges privat og erhvervsmæssigt er "misundelsesafgiften" kun på 2.520 kr. Besparelsen er tilsvarende mindre ved nedvejning.

En betingelse for, at bilen kan vejes ned er desuden, at egenvægten ikke overstiger 1.666 kg. Og at totalvægten højst er 2.857 kg.


Her forklarer en række ejere af gulpladebiler om deres erfaringer med nedvejning:

Anne Jensen og Lars Klougart er blandt de cirka 2.300 danskere, der indtil nu har haft glæde af at få vejet deres gulpladebil ned til 2.000 kg.
Anne Jensen og Lars Klougart er blandt de cirka 2.300 danskere, der indtil nu har haft glæde af at få vejet deres gulpladebil ned til 2.000 kg.
Vis mere

Overskud efter 28 måneder
Anne Jensen og Lars Klougart er blandt de cirka 2.300 danskere, der indtil nu har haft glæde af at få vejet deres gulpladebil ned til 2.000 kg. I 2006 købte de en ny Suzuki Grand Vitara med dieselmotor. I 2010 besluttede de sig for at lade Nedvejning.dk undersøge, om det kunne betale sig at få bilen registreret om. Svaret var positivt . Omregistreringen kostede 11.845 kr. Et nyt syn 440 kr., og den samlede regning inklusiv gebyr til Nedvejning.dk lød på 12.980 kr. Herefter sparer de 5.650 kr. om året, så investeringen være tjent hjem på godt to år.

- Vi har tænkt os at beholde bilen i mange år endnu. Den opfylder vore behov, siger Anne Jensen og Lars Klougart.

Annette og Henning Jensen sparer hvert år 5.650 kr.
Annette og Henning Jensen sparer hvert år 5.650 kr. Foto: Privat
Vis mere

Overskud efter 16 måneder
Annette og Henning Jensen sparer hvert år 5.650 kr. efter at de har fået vejet deres 6 år gamle Suzuki Grand Vitara ned til en totalvægt på 2.000 kr.

- Det er jo ikke logisk, at man kan veje sin bil ned, uden at den kommer til at veje mindre. Så det er ikke en tanke, vi selv ville have fået, siger Annette Jensen. Parret så tilfældigvis en lille annonce i avisen om nedvejning. Det kostede 7.478 kroner at få bilen registreret om. Omkostningen være tjent hjem på godt et år.

- Det betyder, at bilen er så billig at holde kørende, at vi vil beholde den i mange år endnu, siger parret.

Sven Hejlsberg nedvejede og fik overskud efter bare 14 måneder.
Sven Hejlsberg nedvejede og fik overskud efter bare 14 måneder. Foto: Privat
Vis mere

Overskud efter 14 måneder
Sven Hejlsberg besluttede i at få nedvejet sin 8 år gamle Citroën Picasso med dieselmotor.

- Jeg fik bilen set efter af min mekaniker, som sagde at den med en undervognsbehandling fint vil kunne holde fem år endnu. Så der var god økonomi i at få vejet bilen ned, siger Sven Hejlsberg. Han glæder sig over, at processen var både hurtig og billig.

- Fra jeg havde sendt mine papirer ind, gik der kun 11 dage før papirarbejdet var overstået. Omregistreringen kostede i alt 6.298 kr., og den årlige besparelse er på 5.650 kr. Pengene er tjent hjem allerede efter 14 måneder.

- Vi egner med at spare mange tusinde kroner på nedvejningen, siger Sven Hejlsberg.

Lars Andersen sparer nu 5.650 kr. om året på sin store firhhjulstrækker.
Lars Andersen sparer nu 5.650 kr. om året på sin store firhhjulstrækker. Foto: Privat
Vis mere

Overskud efter 16 måneder
Lars Andersen hørte i 2010 hørte om muligheden for nedvejning og besluttede sig derfor for, at omregistrere sin 8 år gamle firehjulstrækker. Det kostede i alt 6.915 kr. Til gengæld sparer han nu hvert år 5.650 kr. i løbende afgifter.

- Det kan jo være en dyr omgang at holde sådan en bil kørende, men nu er økonomien blevet fornuftig. Så nu kan vi køre videre i bilen og nyde dens fordele ekstra meget. Vi kan godt lide, at bilen er høj, og at vi kan komme lidt uden for alfarvej og nyde naturen, siger Lars Andreasen.

Det kostede Ulla Ullergaard 9.000 kr. at omregistrere, men pengene skal nok blive tjent ind.
Det kostede Ulla Ullergaard 9.000 kr. at omregistrere, men pengene skal nok blive tjent ind. Foto: Privat
Vis mere

Overskud efter 20 måneder
Ulla Ullergaard fra Herlufmagle fik i starten af 2010 nedvejet sin Ford Focus C-Max 2.0 TDCi fra 2005.

- Vi bruger bl.a. bilen til at trække vores campingvogn og derfor valgte vi i sin tid en større bil, men på gule plader, da det ellers ville være alt for dyrt. Sidste år hørte vi om muligheden for at veje bilen via nedvejning.dk ned og derved spare misundelsesafgiften. Bilen havde kørt 131.000 km og blev vurderet til kr. 87.500. Det kostede os ca. 9.000 kroner i ny afgift, men de er jo hurtigt tjent ind, da vi nu sparer mere end 5.600 kroner.