____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Er man autocampist på Sjælland kan det blive en dyr fornøjelse, når man skal over broer og med færger. Det problem løser den korte autocamper Chausson Flash 10.

Få hele anmeldelsen med B.T. Plus.



Det er dyrere at være autocampist på Sjælland end på Fyn og i Jylland. Specielt, hvis man har en vogn på over fem meter. Så koster det nemlig kassen, når man skal over broer og med færger for at komme sydpå til varme himmelstrøg.


F.eks. koster det 220 kr. for at kommer over Storebælt med en vogn under seks meter og 335 kr. for en over fem meter - en enkeltbillet, forstås.

En af de ny under-fem-meter-vogne på det danske marked er franske Chausson Flash 10 til 632.500 kr. plus udstyr i store mængder.

Sin korte længde til trods, har Flash 10 en meget stor siddegruppe, et fint køkken og et toilet med store brusekabine, plus masser af skabsplads takket være konstruktionen med sengen hævet op under loftet, når den ikke er i brug.

Mange autocampister, B.T. har talt med, er ikke stor-begejstret for sengeløsningen, primært fordi de føler at skulle kravle op i en alkove eller en køje, men hævesengen i Chausson udmærker sig ved, at den kan køre så langt ned over siddegruppen, at man kan gå i seng, som var det i dobbeltsengen derhjemme. Til gengæld kan der så ikke sove nogen underneden.

Men Flash 10 er vel også det, man kalder en rigtig egoistvogn til det voksne par, der elsker at køre – også ind i de små byer.

Siddegruppen er en af Flash 10’s styrker, den er voluminøs, med siddeplads til syv personer og med et stort kvadratisk søjlebord, der kan skydes i alle retninger for at give bedre plads, når man skal ind på bænkene, og når gulvplads er vigtigere end siddepladser.

Køkkenet i Flash 10 er lille, men med store skuffer og et rigtig stort køleskab, men ingen ros til skinnerne på skufferne – de er en tand for simple.

Toilettet med en brusekabine i overstørrelse fylder det meste af bagende. En del af pladsen i højre side er dog brugt til et højt skab, hvortil der er adgang både ude og indefra. En praktisk løsning i en vogn, hvor den korte længde gør det umuligt at finde plads til en regulær garage.

Kvalitetsmæssigt er der generelt ikke meget at pege ad i en Chausson, men det indvendige design i Flash 10 virker en smule blegt bl.a. på grund af manglende indirekte lys, det lyse træ og gardiner.

En landevejstest af Flash 10 afslørede gode køreegenskaber. Den 140 hestes motor trækker godt, den er lydsvag, og den brede sporvidde bagtil sikrer god retningsstabilitet og hindrer de overstyringstendenser, der tidligere var et problem for autocamperne.