I gamle dage havde en Golf en firecylindret 1,6 liters motor med omkring 100 hk. Men de seneste fem år har en regulær motorrevolution skyllet ind over den populære bilklasse, og i dag har alle mærker en model med mindre slagvolumen og turbo. Målet er mere power og mindre forbrug, og forbrugerne har taget godt imod udviklingen.

Vi har samlet hele feltet af downsizede (når motorstørrelsen skrumper) turbomodeller i golfklassen til en stortest, der skal afgøre, hvilken bil der er ny konge af golfklassen.

Feltet tæller i tilfældig rækkefølge: Volkswagen Golf, Kia Ceed, Renault Megane, Opel Astra, Toyota Auris, Ford Focus og Peugeot 308. Det er de syv mest interessante biler i Golfklassen med nye downsizede turbobenzinmotorer lige nu.

Testbilerne er valgt med næstlaveste udstyrsniveau, som oftest er det, køberne vælger.

Skoda Octavia, Honda Civic, Hyundai i30, Mazda 3 og Nissan Pulsar kunne også have været med. Men de fås ikke med de bette trecylindrede turbomotorer, som størstedelen af testfeltet har, og det er dem, der er omdrejningstemaet i testen. Renault Megane og Toyota Auris er undtagelserne, men Megane er spritny på markedet, og Toyota er ny i turbofeltet, så de er med.

LOG IND PÅ BT PLUS og få hele testen af de 7 biler med turbomotor. Du får både en anmeldelse og fakta om hver bil.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


I gamle dage havde en Golf en firecylindret 1,6 liters motor med omkring 100 hk. Men de seneste fem år har en regulær motorrevolution skyllet ind over den populære bilklasse, og i dag har alle mærker en model med mindre slagvolumen og turbo. Målet er mere power og mindre forbrug, og forbrugerne har taget godt imod udviklingen.

Vi har samlet hele feltet af downsizede (når motorstørrelsen skrumper) turbomodeller i golfklassen til en stortest, der skal afgøre, hvilken bil der er ny konge af golfklassen.

Feltet tæller i tilfældig rækkefølge: Volkswagen Golf, Kia Ceed, Renault Megane, Opel Astra, Toyota Auris, Ford Focus og Peugeot 308. Det er de syv mest interessante biler i Golfklassen med nye downsizede turbobenzinmotorer lige nu.

Testbilerne er valgt med næstlaveste udstyrsniveau, som oftest er det, køberne vælger.

Skoda Octavia, Honda Civic, Hyundai i30, Mazda 3 og Nissan Pulsar kunne også have været med. Men de fås ikke med de bette trecylindrede turbomotorer, som størstedelen af testfeltet har, og det er dem, der er omdrejningstemaet i testen. Renault Megane og Toyota Auris er undtagelserne, men Megane er spritny på markedet, og Toyota er ny i turbofeltet, så de er med.

Nr. 7 - Toyota Auris

Listen over ting, hvor Toyotaen må se sig slået af det stærke felt tæller bl.a. et følelsesløst styretøj, rodet design, halvtam motor og en dræbende kedelig kabine. Kombineret med en pris på testbilen på 261.990 kr., der gør den til testens dyreste, betyder det, at den må tage til takke med en plads i bagerste del af feltet sammen med Renault Megane.

Den nye firecylindrede Toyota turbomotor på 1,2 liter er en meget beleven størrelse. Den er støjsvag og leverer et anstændigt punch. Dens 116 hk er ikke imponerende i dette felt, men den lider ikke af samme grovkornede lyd som nogle af de trecylindrede motorer.

Brændstoføkonomisk er den opgivet til 21,3 km/l, og det placerer den midt i feltet, rent forbrugsmæssigt. I forhold til Opels, Fords, Volkswagens og Peugeots motorer opleves den dog for svag, og selvom ingen af bilerne i feltet er racerbiler, opleves Toyotaen ikke som om, den rammer 100 km/t på de opgivne 10,3 sekunder.

Måske det er fordi, alting bare føles så bedøvet og industrielt. Styretøjet får godt nok hjulene til at dreje, men det leverer ingen respons. Speederen får motoren til at tage omdrejninger, men uden indføling. Alting er som smurt i bedøvende salve. Det betyder, på den anden side, at er du en bilist, der er fuldstændig ligeglad med feedback og køredynamik, så har du her bilen, der gør, hvad du beder den om uden at melde tilbage. Det vil givetvis tiltale en del bilkøbere og er måske en af forklaringerne på, at Toyota Auris sælger så relativt anstændigt, som den gør. Men i min bog rækker det kun til en delt sidsteplads.

Nr. 6 - Renault Megane

Som nyhed er forventningerne naturligvis tårnhøje til den nye Renault Megane. Den ser nemlig skarp ud, og med nye turbomotorer og en giftig frapris på 189.900 kr. ligner den på mange måder en førsteudfordrer til klassefavoritterne Volkswagen Golf, Peugeot 308 og den suveræne nye Opel Astra. Og det er i virkeligheden, fordi forventningerne er så høje, at Megane ender med at skuffe fælt.

Megane er nok blandt de tre smukkeste biler i testen. Men fordi dens kabine er så stor en skuffelse, og dens motor intet udover det usædvanlige, så ender det fede design med at kæmpe en ensom kamp for en bil, der ærligt talt opleves overraskende ordinær. Sidst, men ikke mindst, er det prisen, der begynder ved 189.900 kr. og dermed gør Megane til testens billigste bil sammen med Kia Ceed.

Men som altid er det for en relativt beskedent udstyret basismodel. Lige så snart du går en motorversion og et udstyrsniveau op, så havner vi om bord i testbilen til 253.900 kr., og så er slagtilbudsmærkatet erstattet af en pris, der placerer Megane fuldstændig på niveau med konkurrenterne. Med en mere tam kabine, dårlig bagsædeplads og en mere tørstig motor, så rækker det altså ikke længere end til en delt sidsteplads i det her felt.

Nr. 5 - Kia Ceed

Kia Ceed er ingen vårhare, og i dens nuværende format er den en af testens ældste konstruktioner. Nu er alder alene på ingen måde en diskvalificerende kvalitet i sig selv, men med alder følger nye konkurrenter, og det er en udfordring for Ceed. Den nye motor yder 100 hk og 171 Nm. Det gør motoren til den svageste af de testede trecylindrede turbomotorer.

Brændstoføkonomisk præsterer den 21,3 km/l, og det er også i underkanten af niveauet hos konkurrenterne. Men i trafikken gør motoren det fint. Den trækker godt og føles på mange måder markant friskere end den gamle 1,6 liters motor med 135 hk. Den har da også et højere moment ved lavere omdrejninger, end den gamle 1,6’er. Den mangler dog en anelse i forhold til de biler, der lander i top fire.

Testbilen er en Style Plus Clim med både klimaanlæg, ratbetjent infotainmentsystem og lygter der ’kigger-om-hjørner’. Med en frapris på modelrækken på 189.900 kr. er Kia Ceed testens billigste model, og testbilen koster 227.838 kr., og det gør testbilen ca. 25.000-30.000 kr. billigere end de testede konkurrenter. Kombineret med den 7-års garanti, som er så meget bedre og længere end konkurrenternes, så ligner Kia Ceed enhver omkostningsbevidst og fornuftig bilkøbers oplagte valg i Golfklassen. Men de fire biler foran har skarpere design, en højere kvalitetsfornemmelse, mindre kabinestøj og bedre køreegenskaber, og derfor ender Kia Ceed på en 5. plads.

Nr. 4 - Ford Focus

Ford Focus er en sjov bil, og ved seneste facelift blev styretøj og undervogn endnu skarpere. Nu er det ikke de kraftigste motorversioner, jeg har fat i til denne stortest, og så kunne man fristes til at mene, at så kom bilens køredynamiske dyder i anden række. Men jeg anskuer det modsat. Hvis en bil ikke har et kæmpe kraftoverskud, så er det netop vigtigt, at styretøj og undervognens evne til at kommunikere med føreren er i top, hvis det skal være sjovt at køre den. Her går Focus 1,0T med 125 hk bare op i en højere enhed.

Ser vi på Focus’ svagere sider, så er jeg ikke ovenud begejstret for kabinen. Der er rigtig mange knapper, og kabinen synes nærmest overdesignet. Der er i min optik for mange streger, kanter og for mange forskellige typer plastik. Den kører dog placeringen hjem på et udvendigt design med en stil og en elegance vi skal tilbage til den første generation af Ford Focus for at finde.

Den nye Aston Martin-inspirerede kromfront klæder Focus og runder et design af, der indfrier hvad det lover. Ford Focus ligner en underholdende og sporty bil, og det er den.

Nr. 3 - Volkswagen Golf

Volkswagen Golf er på mange måder den perfekte mellemklassebil, og det vidner dens popularitet da også om. Den er sin klasses mest solgte bil i Europa og lige så vigtigt et produkt for Volkswagen, som model 501 er for Lewis. Den har ingen åbenlyse fejl, og den er derfor objektivt set svær at kritisere. Prisen har i Danmark til tider været et teoretisk handicap, men i praksis har kunderne bidt til bolle alligevel. Læg dertil et motorprogram bredere end en kinesisk motorvej, og der har ikke været noget at komme efter.

Alligevel er den ikke sådan lige til at holde af. Den lader til at have så travlt med at gøre alting godt, at den glemmer at være virkelig imponerende på noget punkt. Testbilen er i testens ånd udstyret med Volkswagens relativt nye trecylindrede 1,0 liters TSI turbobenzinmotor, der i Golf yder 115 hk og 200 Nm. Den har godt med power, og den 6-trins manuelle gearkasse er umulig at sætte en finger på. Golf er ikke smuk indeni, men den er stram og elegant. Knapperne sidder, hvor knapperne skal sidde, og infotainmentsystemet er blandt klassens bedste.

Bagsædepladsen er blandt testens mest gavmilde, så heller ikke der kan den troværdigt kritiseres. Den er fornuftens stemme i automobilt format, og det er givetvis det, der gør den så umådelig populær. Testbilen koster 259.297 kr., og det betyder – for en sjælden gangs skyld – at Volkswagen ikke er den dyreste model i en stortest af familiebiler. Men gransker man udstyrslisten, står det hurtigt klart, at skal den udstyres som de bedst udstyrede i testen, så flirter vi med 300.000 kr., og så er tyskeren tilbage i rollen som den dyreste. På den anden side har Volkswagen-biler det med at holde brugtvognspriserne bedre end de fleste, så totalt set er den ikke et økonomisk værre køb end de andre biler i testen. Så Golf er god, bare ikke lige så god som nr. 1 og 2.

Nr. 2 Peugeot 308

Jeg har haft et ømt punkt overfor Peugeot 308 siden lanceringen i 2013, og det er kun blevet ømmere i takt med, at den blev lanceret som SW-model (stationcar) og med de nye små turbomotorer. Især den trecylindrede motorfamilie, der abonnerer på et slagvolumen på 1,2 liter i modsætning til konkurrenternes 1,0 liter, imponerer mig, hver eneste gang jeg sidder bag rattet. Den 1,2 liters lille motor kommer i en version uden turbo med 82 hk og i to turboladede udgaver med henholdsvis 110 og 130 hk.

Til dagens test er det den 110 hk udgave, der er hevet af stalden. Den er marginalt langsommere ved 0-100 km/t, men med et moment på 205 Nm, er den stadigvæk testens bedste bundtrækker. Læg dertil et opgivet normforbrug på 25 km/l, og Peugeot 308 har fin kurs mod toppen af podiet. Indvendigt imponerer den med testens lækreste kabine. Designet er minimalistisk og stilrent. Alle unødvendige knapper er støvsuget væk, og funktionerne er (som i Tesla Model S) samlet i bilens infotainmentsystem, der administreres fra en stor, trykfølsom skærm midt på instrumentbordet.

På minussiden finder vi et bagsæde, der i den testede 5-dørs hatchback-version er tæt på at være klassens nærigste, når det gælder pladsforhold. Her findes kun én rigtig løsning, og det er at smide 15.000 kr. ekstra for stationcarudgaven SW. Den har en længere akselafstand og dermed markant bedre bagsædeplads. Sidst, men ikke mindst, så er Peugeot også skarpe på prisen. Testbilen i udstyrsniveauet Active er glimrende udstyret, og til 236.990 kr. er den næsten 20.000 kr. billigere end testkonkurrenterne Volkswagen Golf og Ford Focus. De penge ville jeg bruge på at opgradere til en SW med bedre pladsforhold og tage familien med på en forlænget weekend.

Nr. 1 Opel Astra

Opels nye Astra er slet og ret fremragende, og derfor vinder den også denne stortest af turbomotorisede mellemstore familiebiler. Hvis vi begynder med netop turbomotoren i den nye Astra, så er den som både Fords og Volkswagens biler på tre cylindre og har et motorvolumen på 1,0 liter. Men Opel har på netop denne maskine monteret en balanceaksel. Det gør den til den tungeste motor af de tre, men det betyder samtidig, at den er markant mere vibrationsfri end konkurrenternes motorer, og det gør derfor Astra mere komfortabel og støjsvag under acceleration end både Golf og Focus.

Astras andet trumfkort er prisen. Billigste udgave med den her fine motor koster 196.000 kr. I den testede Enjoy-udgave lander den på 220.000 kr. Det er 32.000-35.000 kr. mindre end konkurrenterne – uden at basisudstyret er dårligere.

På komfortsiden vinder Astra også testen. Opel har klassens bedste sæder, og er man ikke tilfreds med de fine standardsæder, så kan man for 5.900 kr. købe Opels sportssæder, der har fået mere ros af tyske kiropraktorer og fysioterapeuter, end Inger Støjberg høster på den danske højrefløj for tiden. De er multijusterbare i et omfang, så både Ulf Pilgaard og Kurt Thorsen kan finde en optimal kørestilling, og så leverer de suveræn støtte til både lår, lænd og ‘lovehandles’.

Med sine overbevisende præstationer mht. pris, motor, siddekomfort og teknologi er det umuligt at ende med nogen anden konklusion, end at laurbærrene hører hjemme hos Opel Astra.