Ny undersøgelse viser, hvad vi frygter mest ved kør-selv-ferien. Se listen og hvordan du overlever kør-selv-ferie-frygten

Hvis ikke du selv har prøvet det, så kender du sikkert én, der har. Stået på den tyske autobahn med en nedsmeltet feriebil fyldt med børn, kufferter og de tre rammer sodavand fra bordershoppen. Og nu vil den gamle møgspand hverken det ene eller det andet.

Hvad gør du, og hvorfor Søren fik du ikke også tjekket bilen, inden du kørte hjemmefra?

Selvom det i situationen er noget møg, så bliver det altid til en sjov ferieanekdote. Engang i 2016.

Men måske du hellere vil komme hjem fra kør-selv-ferien med historier og anekdoter, der allerede er sjove til september? Så læs med her.


Hvis ikke du selv har prøvet det, så kender du sikkert én, der har. Stået på den tyske autobahn med en nedsmeltet feriebil fyldt med børn, kufferter og de tre rammer sodavand fra bordershoppen. Og nu vil den gamle møgspand hverken det ene eller det andet. Hvad gør du, og hvorfor Søren fik du ikke også tjekket bilen, inden du kørte hjemmefra? Selvom det i situationen er noget møg, så bliver det altid til en sjov ferieanekdote. Engang i 2016. Men måske du hellere vil komme hjem fra kør-selv-ferien med historier og anekdoter, der allerede er sjove til september? Så læs med her.

Kør-selv-ferien står nemlig for døren, og med den bekymringerne om alt det der kan gå galt. Sammen med Applus bilsyn, har vi spurgt over 2.300 bilejere, om de skal på bilferie, og hvad de i så fald frygter mest. 845 skulle faktisk på kør-selv-ferie, og deres svar gav et interessant billede af, hvad danskerne er mest bekymret for, når de passerer postkassen for enden af indkørslen, og triller afsted.

Få bilen tjekket inden ferien

Men før vi kigger nærmere på de enkelte scenarier, og de gode råd der findes til at komme dem i forkøbet, kan vi allerede slå én ting fast på forhånd. Kør ikke på ferie i din bil, før den har været i hænderne på en fagmand. Administrerende direktør for Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen siger: “65 procent af bilejerne i undersøgelsen svarer, at de i høj eller meget høj grad føler sig mere sikker, hvis de får en professionel bilmand til se deres bil efter, før de tager afsted. Det er ikke uden grund. Hver sommer strander 11.000 danske biler i udlandet på grund af, at bilen bryder sammen. Derfor er det altid en god ide at tjekke bilen, før man tager afsted, så man undgår dyre reparationer eller nedbrud midt i Kassel bakker. Hos os laver vi en tilstandsattest for at tjekke, at bilen er ferieklar - og vi giver gerne gode råd med på vejen – f.eks. at det altid er en god ide at have en ekstra liter olie i bagagerummet, da bilen bruger lidt mere olie på de lange stræk.”

Det frygter vi mest

Det er biluheld, folk er mest bekymrede for. Hele 39 pct. angiver det, som det de er mest bekymrede for. Dernæst kommer motorstop og de dyre reparationer. Dem bekymrer over 26 pct. sig for. På tredjepladsen kommer indbrud i bilen med små 13 pct., sygdom med små 11 pct. og på femtepladsen lander klassikeren med køproblemer. Det er alle sammen virkeligt relevante problemstillinger. Men med lidt forberedelse og omtanke, kan man komme mange af punkterne i forkøbet. Man kan aldrig eliminere risikoen, men man kan lægge sig lidt i selen for at komme udenom problemerne, og dermed fokusere på at nyde ferien, i stedet for at bruge tid på de ting kør-selv-bilisterne tydeligvis bekymrer sig om.