Moderne benzinbiler er økonomiske, men kun hvis du ved, hvordan du skal køre dem. Vi sænker forbruget med 20 pct. bare ved at følge et par simple råd.

Turbomotoren er på fremmarch. Ikke kun i hurtige biler, men også i ganske almindelige, økonomiske familiebiler. Men de små turbomotorer er faktisk svære at køre økonomisk. Derfor giver vi dig her den store ’kør økonomisk med turbo’-guide.

Bilbranchen har travlt med at pudse den brændstoføkonomiske glorie i disse år, og ser vi bort fra Volkswagens diesel-fiflerier, har de stort held med øvelsen. Fra 2007 til 2015 er forbedringerne anseelige. I dag kører den gennemsnitlige nye bil i Danmark over seks kilometer længere på en liter brændstof end i 2007. På papiret vel at mærke. For i den virkelige verden oplever vi igen og igen, at forbrugerne har svært ved at komme i nærheden af de opgivne forbrugstal.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om dilemmaet med en turbomotor. Motoren giver nemlig en højere effekt, men også et højere forbrug. Men hvis du kører turbobilerne rigtigt, kan du spare penge. Vi giver dig 10 gode råd til hvordan du kører økonomikørsel i turbobiler.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Moderne benzinbiler er økonomiske, men kun hvis du ved, hvordan du skal køre dem. Vi sænker forbruget med 20 pct. bare ved at følge et par simple råd.

Turbomotoren er på fremmarch. Ikke kun i hurtige biler, men også i ganske almindelige, økonomiske familiebiler. Men de små turbomotorer er faktisk svære at køre økonomisk. Derfor giver vi dig her den store ’kør økonomisk med turbo’-guide.

Bilbranchen har travlt med at pudse den brændstoføkonomiske glorie i disse år, og ser vi bort fra Volkswagens diesel-fiflerier, har de stort held med øvelsen. Fra 2007 til 2015 er forbedringerne anseelige. I dag kører den gennemsnitlige nye bil i Danmark over seks kilometer længere på en liter brændstof end i 2007. På papiret vel at mærke. For i den virkelige verden oplever vi igen og igen, at forbrugerne har svært ved at komme i nærheden af de opgivne forbrugstal.

Især med eksplosionen i salget af biler med små turbomotorer er det blevet mere end almindeligt udfordrende at komme i mål på forbrugsfronten. De små motorer stiller nemlig særlige krav til køreteknikken, hvis ikke de skal suge brændstof som Digestive-kiks dyppet i varm te.

På papiret kan en lille tre-cylindret turbomotor på én liter både blæse og have mel i munden. Kører man den meget økonomisk, kan den nemlig ikke nå at tygge sig gennem lige så meget brændstof som en klassisk firecylindret motor med 1,4-liters slagvolumen.

Turbo-dilemmaet

Det giver sig selv, at der skal mere brændstof i cylindren for at få en større motor til at snurre. Men med turbo-tilføjelsen på de små motorer kan de samtidig yde flere hk. Turboen skovler, lidt forsimplet sagt, mere luft ind i forbrændingskamret, når bilens omdrejningstal kommer over 1.500 o/min., og fordi der er mere luft, er der også mulighed for at tilføre mere brændstof. Det giver nemlig højere effekt, men også et højere forbrug,

På papiret får man altså en motor, der både kan køre længere på literen og levere flere kræfter. Problemet er imidlertid, at motoren ikke kan gøre begge ting samtidig. For når turboen for alvor begynder at snurre, sprøjtes der mere brændstof ind i cylinderen. Og det er dér, bilejerne går galt i byen og bliver overraskede over de virkelige forbrugstal. For selv ikke de små turbomotorer har løst den hundrede år gamle udfordring med at blæse og have mel i munden på samme tid. som vores test demonstrerer.

Fra halvgammel Nissan Micra til ny Hyundai med turbo

Det er svært ikke at smile, når man lige har forbedret sin brændstoføkonomi med godt 20 procent fra 15,6 km/l til 21,7 km/l ved at forstå hvordan turbomotoren fungerer.
Det er svært ikke at smile, når man lige har forbedret sin brændstoføkonomi med godt 20 procent fra 15,6 km/l til 21,7 km/l ved at forstå hvordan turbomotoren fungerer.
Vis mere

Vores testperson er en helt almindelig, gennemsnitlig bilist. Hun er sidst i 30erne og kører til hverdag ca. 70 km i en halvgammel Nissan Micra uden turbo. Den kan hun køre med et forbrug på ca. 13 km/l. Micraen er opgivet til at præstere 16,9 km/l.

Vi giver hende nøglerne til en helt ny Hyundai i20 Cross, der er opgivet til at køre 22,2 km/l. Den har en ny trecylindret 1-liters turbomotor med 100 hk.

Efter den første testrunde på 32 kilometer med både by og landevej, har hun kørt med et forbrug på 15,6 km/l. Forklaringen er, at hun har kørt på akkurat samme måde, som hun kører sin Nissan Micra. Den skal have lidt omdrejninger for at præstere, så gearskiftene kommer først ved +3.000 o/min. Men ved +3.000 o/min snurrer turbomøllen i testbilen lystigt, og det betyder, at motoren bruger mere brændstof, end når turboen ikke kører så hurtigt under 1.500 o/min.

Jeg forklarer de finere detaljer ved turbokonstruktionen og understreger, at kunsten består i at holde omdrejningstælleren under 1.500 o/min.

Det giver sig selv, at jo færre omdrejninger motoren kører med, desto mindre brændstof bruger den. For hver gang motoren tager én omdrejning, forekommer der en forbrændingscyklus. Jo flere omdrejninger, des flere forbrændingscyklusser og desto mere brændstof skal der igennem systemet. Pointen er, at gearskiftene skal foretages langt tidligere og helst ikke over 2.000 o/min, ellers går turboteknikken på brændstof-rov.

Hyundai i20 Cross har en kæk lille 100 hk turbomotor, der på papiret præsterer 22,2 km/l, men som de fleste næppe kommer over 16 km/l med.
Hyundai i20 Cross har en kæk lille 100 hk turbomotor, der på papiret præsterer 22,2 km/l, men som de fleste næppe kommer over 16 km/l med.
Vis mere

Vi kører ud på runde nummer to. Testpersonen synes, det føles helt forkert at skifte gear så tidligt, og motoren lyder som om, den er ved at kløjs i det. Men vi følger fint med i trafikken.

Udover det lidt tekniske turbo-kursus har vi også talt om almindelig økonomikørsel mellem runderne: Forsøg at forudse trafikken, så du ikke accelererer forgæves og skal bremse aggressivt ned igen.

Testpersonen synes ikke, at det er nær så sjovt som på første runde, for hun var ret begejstret for Hyundaiens ekstra punch i forhold til den gamle Micra, og de lavere omdrejninger, som motoren nu skal holdes i, lyder endnu mere kras i en trecylindret motor end i en firecylindret.

Men hun undgår at komme op i motoromdrejninger, og vi brummer de 32 km rundt med tidlige gearskift og langt færre, unødvendige accelerationer og nedbremsninger.

Det tager et par minutter mere, men resultatet er overbevisende. 21,7 km/l siger kørecomputeren. Det er næsten så langt, som bilen lover på papiret.

Det handler om tålmodighed.

Testpersonen blev bedt om at køre turbo-Hyundaien, som hun kører sin egen bil uden turbo. Det resulterede i et forbrug på 15,6 km/l – altså langt fra de lovede 22,2 km/l.
Testpersonen blev bedt om at køre turbo-Hyundaien, som hun kører sin egen bil uden turbo. Det resulterede i et forbrug på 15,6 km/l – altså langt fra de lovede 22,2 km/l.
Vis mere

Turbo med omtanke

Økonomikørsel handler helt banalt om omdrejninger. Jo færre omdrejninger, desto lavere forbrug.

Især når der kommer en turbo ind i billedet. For den er næsten inaktiv fra 1.000 til 1.500 o/min., hvorefter den fungerer mere og mere aggressivt, jo flere omdrejninger den tager. Hvis du løber igennem den økonomiske kørsels huskeliste i faktaboksen, kan du få en masse gode råd om, hvordan du holder motorens omdrejninger nede. De fleste handler om tålmodighed.

Med turbomotorer har fristelsen til at tage omdrejninger aldrig været større. For det fede ved turboteknikken er, at den sparker bilen frisk ud af røret, når motoren får lidt omdrejninger. Det er godt for køreglæden og er med til at gøre f.eks. overhalinger langt mere sikre.

Tidligt gearskifte

Men teknikken skal omgås med omtanke, hvis den ikke skal ende som en brændstof-røver. Og i forhold til de gamle motorer uden turbo er det nu endnu vigtigere at få foretaget de gearskift så tidligt som muligt.

Kombinerer du den huskesætning med listen med gode råd om økonomikørsel herover, så kan du raskvæk skære 20 pct. af dit brændstofforbrug – akkurat som vores testperson gjorde.

Gasoline jerrycan on white background
Gasoline jerrycan on white background
Vis mere