Snart er det tid at skifte fra vinter- til sommerdæk. Hvis du fortsætter med at køre på din vinterdæk vil du ødelægge dem.

Med Plus får du adgang til resten af artiklen og testresultaterne af i alt tredive sommerdæk i to klasser: 15 sommerdæk til småbiler og 15 sommerdæk til biler i mellemklassen.

Dækkene er testet på tør vej, våd vej, for komfort, forbrug og slidtage af tyske ADAC.


Snart er det tid at skifte fra vinter- til sommerdæk.

Allerede ved etcifrede plusgrader er sommerdæk overlegne, når det gælder vejgreb, støjsvaghed og ikke mindst holdbarhed. Når kulden forsvinder, bliver vinterdækkene for bløde. Slidtagen øges, især på på de vigtige opslidsninger (lameller), der sørger for vacum og optimalt vejgreb på spejlglatte veje. Derfor risikerer du at ødelægge dine vinterdæk ved at køre videre på dem.

Fire discipliner

ADAC giver dækkene point fra 2,1 til 5,5. Jo færre point, desto bedre er dækket. Den samlede karakter er sammensat af egenskaber i fire dicipliner: Tør vej vægter 20 % i den samlede karakter, Våd vej 40 %., slidstyrke 20 % , komfort (inkl. støj) 10 % samt rullemodstand (benzinøkonomi) ligeledes 10 %

Test af sommerdæk. 15 dæk i mellemklassen.
Test af sommerdæk. 15 dæk i mellemklassen. Foto: B.T.
Vis mere

Som skemaerne viser, er der voldsom forskel på dækkenes egenskaber. Det vanskelige er at opnå gode karakterer på både tør og våd vej. Dæk fra Firestone klarer sig fremragende på tør vej. Men ryger alligevel langt ned i feltet, fordi egenskaberne på våd vej er tilsvarende dårlige.

Katastrofalt dæk

Test af sommerdæk. 15 dæk i småbilklassen.
Test af sommerdæk. 15 dæk i småbilklassen. Foto: B.T.
Vis mere

Et helt katastrofalt dæk er kinesiske Chengshan, der ifølge mærkningen kan holde til 240 km/t. Men under højfartstesten eksploderede dækket simpelthen. Med i billedet hører, at dette dæk også havde dårligste egenskaber på våd vej af alle. Kun på holdbarhed klarer det sig godt. Igen formentlig som følge af en meget hård gummiblanding.

Vi har ikke kunne finde forhandlere/priser for dette dæk i hverken Danmark eller Tyskland, men vi har alligevel taget det med i oversigten som et skrækeksempel på, hvor elendigt autogummi anno 2011 kan være.

Fornemme egenskaber

I skemaet ses resultaterne samlet og i de fem dicipliner. De to testvindere Continental og Vredestein udmærker sig især ved fornemme egenskaber på både tør og våd vej. Omvendt findes der en række dæk, som er mere økonomiske i form af højere slidstyrke lavere rullemodstand og pris. Det er selvfølgelig op til dig selv, om du vil vægte disse egenskaber højere end vejgreb og sikkerhed.

I skemaet ses resultaterne samlet og i de fem dicipliner. De to testvindere Continental og Vredestein udmærker sig især ved fornemme egenskaber på både tør og våd vej. Omvendt findes der en række dæk, som er mere økonomiske i form af højere slidstyrke lavere rullemodstand og pris. Det er selvfølgelig op til dig selv, om du vil vægte disse egenskaber højere end vejgreb og sikkerhed.