B.T. tester Renault Clio 1.5 dCi. Det gav meget lange arme.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Spørgsmål: Er 190.000 kr. dyrt for en 'stor, lille bil' som den nye Renault Clio med 70 HK og 1.5 ltr. dieselmotor?Svar: Det kommer an på, hvem man er. Og hvad man skal bruge bilen til.
For den private køber, der har sparet i årevis, er det et stort beløb at erlægge for et fire meter langt produkt, der næppe vil udmærke sig med usædvanlig høj gensalgsværdi om fem-ti år.
Omvendt er Clio en meget nøjsom bil i diesel-udgaven. En oplagt pendler bil.
Næsten 22 kilometer rækker en liter til i blandet kørsel i følge ECE-snittet. En tur til Nordjylland/retur fra København bekræftede, at den meget fine brændstoføkonomi også lader sig realisere i virkeligheden.
Turen lærte os samtidigt en række andre ting om Clioen. Det siges, at kørestillingen er blevet bedre i forhold til forgængeren.
Måske, men ikke god nok. Man skal fortsat have abelignende arme for at finde sig behageligt tilrette med rimeligt strakte ben i førersædet.
De lavbenede sydlændinge spøger stadig i fransk og italiensk standard-udmåling af bilerne. Men hvorfor så ikke udstyre den ellers velkørende lille bil med et rat, der kan forskydes tilstrækkeligt i bevægelses-retningen.
Jeg hader at køre med sammenkrummede ben. Jeg hader også at køre med strakte arme. Det ser måske ganske smart ud blandt omvendt caps-prydede teenagere i oplirede BMW-biler.
Manglende lårstøtte
Men til hverdagsbrug er strakte arme ensbetydende med dårligere kontrol og dårligere komfort. Under turen til Nordjylland valgte jeg kompromiset - næsten strakte arme og lidt krummede ben.
Så kunne jeg samtidigt glæde mig over, at den manglende lårstøtte ikke betyder noget. Uanset siddefladens beskaffenhed sidder man altid med hele vægten på bagdelen, når benene ikke strækkes tilstrækkeligt ud.
Til gengæld nød jeg den lavfrekvente og veloplagte snurren fra de 70 diesel-HK. Den findes med flere, men 70 HK rækker så aldeles udmærket.
Bedre en flertallet
Renaults nye biler er meget velisolerede. Og selv om Clio med dieselmotor er noget mere støjende end med benzin-ditto er den klart bedre end flertallet blandt konkurrenterne. Især de tre-cylindrede diesel-hakkere er fæle at høre på.
Plads-begrebet er flydende, har jeg noteret mig. Engang synes jeg, at de små biler blev store, når de fik lidt mere plads end i forgængeren.
Men efterhånden er alle små biler vokset så meget, at selv en Clio på fire meter minus en centimeter virker klemt. Den er endda vokset hele 20 centimeter i længden og er nu kun 20 centimeter mindre end storebror Megane.
På akselafstandene er Clio blandt klassens største, mens f.eks. Fiat Punto fortsat fører på totallængde.
Alligevel er det kun lige akkurat, at jeg kan sidde bag mig selv. Endda kun med knæene en smule ind i førersædets ryglæn, som det fremgår af billedet. Hvis jeg altså skal fastholde positionen med strakte ben i. Med mine 178 cm. er jeg endda ikke nogen særlig høj testkører.
Jeg tror, at en del af forklaringen er Renaults nærmest barnlige trang til at sætte særpræg over rationelle kvaliteter. Den lille nedadtil udbulende anderumpe, som bilen har arvet fra Megane, kan være så ganske pudsig og uskadelig, når der er ydre dimensioner til at svine med pladsen.
Men i en lille bil, hvor hver kubikcentimeter tæller, ville jeg så klart have foretrukket en mere lodret hæk a la VW Fox med alt hvad det indebærer af øget rumfang i bilen.
Man kan ikke beskylde den nye Clio for at lefle for det sportslige. Komforten er god, og styretøjet virker præcist. Alligevel styrer den uinspireret. Her kunne Renault lære meget af VW, Seat med flere.
Den er lagt ud til det understyrende, og på den baggrund er det specielt skuffende, at sidevindsfølsomheden er for dårlig. Vel havde jeg hård sidevind ned gennem Jylland, og vel rullede bilen på vinterdæk. Men det må kunne gøres bedre.
For hjælper det, at man ruller støjsvagt afsted, når kampen med sidevinden trætter.
Vil have valuta for pengene
Renault Clio er kåret som Årets Bil i Europa 2006. Det skal man nu ikke lægge alt for meget i. Dels fordi motorjournalister undertiden har nogle besynderlige bevæggrunde for at sende tommelfingeren op eller ned. Dels fordi der ofte er en hel masse politik og nationalisme med i kåringen.
Bilkøberne vil have valuta for pengene, og det kan denne signatur så udmærket godt forstå. Derfor finder jeg ikke Clio specelt atraktiv. Den er med en grundpris på 160.000 kr. en tand for dyr.
Ekstraudstyr koster
Den testede diesel-motor-udgave er 30.000 kr. dyrere. To døre ekstra koster 5.000 kr. Skal der også en smule ekstraudstyr i den i øvrigt ganske veludstyrede bil, er man så højt oppe, at man lige så godt bevæge sig en klasse op.
Klima-anlægget i prøvebilen kostede 10.000 kr. 16 tommer alufælge 12.000 kr. fartpiloten 3.500 kr.
Når det gælder komfort slår intet plads. Når det gælder anvendelighed slår intet plads nok.
Selvfølgelig er det betryggende, at Clio 3 har klaret sig fremragende i crashtest. Og selvfølgelig er kvaliteten i materialer og indretning gået voldsomt i vejret.
Men alligevel.
huc@bt.dk
