Giv bilen den helt store tur til foråret. En klargøring afslører altid små fejl og mangler. Vi guider dig til en forårsklargøring af bilen, som kan gøre din bil mere værd

Kan I mærke det? Foråret er i luften. Det betyder, at vejvæsenet har kørt deres rust-fremkaldende saltspredere i garage for sommeren, og dermed er det tid til den årlige forårsklargøring af bilen.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele denne guide, der guider dig til, hvordan du gennemgår bilen og gør den klar til foråret - og formentlig mere værd.

Husk ... første måneds abonnement er gratis - herefter kun 29 kr. per måned for adgang til tusindevis af guider og artikler i PLUS-universet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Kan I mærke det? Foråret er i luften. Det betyder, at vejvæsenet har kørt deres rust-fremkaldende saltspredere i garage for sommeren, og dermed er det tid til den årlige forårsklargøring af bilen.

1.500 kr. eller gør-det-selv løsningen? Den lette løsning er at køre til et bilplejecenter. Her kan du for ca. 1.500 kr. få bilen vasket og poleret udvendigt og fælgene renset. Indvendigt bliver kabinen støvsuget og vasket, og vinduerne pudset. Eventuelle lugtgener fjernes også, så bilen står, som havde du lige hentet den hos din lokale brugtvognspusher.

Men du kan også gøre det selv. Det tager rask væk en formiddag, men du kommer i bund med din bil og finder eventuelle ridser i lakken og stjerner i ruderne, som du ikke havde set før. Og når du nu er i gang, er det oplagt lige at tjekke dækmønster, dæktryk, bilens væskebalance og samtlige lys på bilen.

Vi ville til hver en tid spare de 1.500 kr. og klare forårsklargøringen selv.

Først ude...

Start med at vaske bilen hjemme i indkørslen. Første trin er at væde fælgene i fælgrens, som lige skal stå og arbejde i 10-15 minutter, inden fælgene børstes, og du skyller efter med vandslangen. Derefter gøres hele bilen våd. Så er den sat i blød. Hæld lidt bilshampoo i en spand og fyld den med varmt vand. Start med at vaske taget med børsten og arbejd dig så nedad. Vask med en blød børste i cirkelbevægelser, og hver gang du har vasket et felt (taget, forruden, kølerhjelmen osv.), så skyld efter med rent vand. Ved at starte med taget, får du ikke shampoo eller beskidt vand på de felter, du allerede har vasket. Undervejs opdager du givetvis små ridser i lakken og kan vurdere, om det er noget, du vil have ordnet. Er bilen halvgammel, er det også ved en grundig manuel bilvask, du opdager de første bobler af den rust, som alle biler får på et eller andet tidspunkt.

En rigtig bilvask er eneste løsning, hvis du vil have alle vinterens saltrester spulet af undervognen.Foto: Morten Stricker.
En rigtig bilvask er eneste løsning, hvis du vil have alle vinterens saltrester spulet af undervognen.Foto: Morten Stricker.
Vis mere


Efter den manuelle vask kører du ned i den lokale vaskehal. Nu tænker du nok, at bilen jo er vasket. Men man skal man have saltrester og andet vintersnask fjernet fra undervognen, og så er der ingen vej uden om en maskinvask. Vælg den helt store guldvask, og bilen får samtidigt et lag beskyttende voks. Når du kommer hjem, tager du eventuelle våde pletter med et vaskeskind, hvorefter voksen pudses af ruderne med almindelig glasrens.

Efter bilvasken bør du løbe bilen over med en klud eller vaskeskind, så ikke vandet danner kalkskjolder, når det tørrer.
Efter bilvasken bør du løbe bilen over med en klud eller vaskeskind, så ikke vandet danner kalkskjolder, når det tørrer.
Vis mere

Så inde...

Indvendigt står der støvsugning på programmet, når kabinen er tømt for vandflasker, legetøj eller tomme takeaway-papkrus. Og måtter. Måtterne skal ud i solen og tørre igennem, og derefter skal de tæves, så ikke et støvkorn kan klamre sig til dem. Sørg for at komme godt ned mellem sæderne med støvsugeren, for en glemt rosin kan blive en ubehagelig overraskelse på den lange bane. Efter støvsugning og tæppebankning står den på vinduespudsning. Sidste trin er en let vask med svamp og sæbevand og en afsluttende omgang vinylmakeup, så den triste plast får noget af sin fordums glans tilbage.

Når instrumentbordet er vasket, skal det have en omgang vinylmake-up. Så står det som nyt igen.
Når instrumentbordet er vasket, skal det have en omgang vinylmake-up. Så står det som nyt igen.
Vis mere

Smøring og væsker

Vinteren er hård ved mange dele på bilen, men især de bevægelige er udsat. Tjek viskerbladene og smør viskerarmene, dørhængsler og dækslet til brændstoftanken med en universalolie. Hvis viskerbladene er slidte og laver striber på ruden, så skift dem. En operation du selv kan udføre med et minimum af teknisk indsigt. Hvis du virkeligt har god tid, kan du smøre alle gummilisterne med en silikonestift, så de ser friske ud igen.

Når de er smurt, er det tid til at tjekke vognens væskebalance. Åbn motorklappen og tjek væskestanden. Start med oliepinden. Olien skal være sort eller klar - ikke hvid, og så skal oliestanden ligge mellem de to streger på oliepinden. Sprinklerbeholderen er givetvis også halvtom efter vinteren, så den skal også toppes op. Kølervæske og bremsevæske skal naturligvis også tjekkes, når nu du har hjelmen oppe. I de fleste tilfælde kan du se, om alt er, som det skal være ved at se, om væskestanden i de små gennemsigtige plastbeholdere er mellem de to streger markeret på siden. Og når du nu har kølerhjelmen oppe, så rens gerne kølerens lammeller for skidt, tør elkablerne af og rengør batteriets poler.

Lygte- og dæktjek

Når du er færdig med ovenstående, er du sikkert fristet til at synke ned i en havestol og nyde resultatet. Men kald i stedet på konen eller teenageren og bed dem tage plads bag bilen i indkørslen. Så sætter du dig ind, drejer nøglen og aktiverer lyset. Først det almindelige lys, så bremselys, så baklys og til sidst blinklys. Med assistenten dirigeret om foran bilen gentages øvelsen. Nu med p-lys, kørelys, langt lys og blinklys.

Sidste punkt på tjeklisten er dækkene. Har du stadigvæk vinterdæk på, så er det tid til at få skiftet. Vinterdæk slides hurtigere end sommerdæk, da gummiet ofte er blødere, og et par måneder på forårstørre veje kan hurtig koste dækmilimeter. Med sommerdækkene monteret skal du først tjekke mønsteret. Det skal være på minimum 1,6 millimeter, men vi anbefaler minimum tre millimeter.

Voila - bilen er steget i pris

Så er du i mål. Hvis du overvejer at skifte bil, er det i virkeligheden nu, at du skal slå til. Et klargjort bil vurderes ofte højere end en vinter-snavset og halvtræt størrelse. Særligt hvis du handler privat. Så signalerer den forårsklargjorte vogn automobilomsorg og nidkærhed, og de fleste vil hellere købe en brugt bil, der ser velpasset ud, end en der fremstår forhutlet.