Her får du praktiske funktioner, som gør turen langt lettere.

Det er blevet langt lettere at være bilist om vinteren. Meteorologerne er blevet bedre til at forudsige vejret, vores biler har langt mere sikre dæk, og internettet, og vores smartphones er blevet en oase af informationer.

Mange bruger også trafikradioen, men selv om den altid er aktuel, har den visse begrænsninger. Det kan man dog smyge sig udenom med hjælp fra en række apps, som bidrager til det enorme informationsflow, der kan gøre din køretur langt lettere. Det kræver bare en smartphone og en holder til den, f.eks. i forruden, så du kan koncentrere dig om din kørsel men samtidig få advarsler på skærmen.

Sammen med sammenligningstjenesten Mikonomi har BT Biler samlet fem af de vigtigste apps. Fælles for alle apps er, at de er tilgængelige både til Androidtelefoner og iPhone. Desuden er de gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at tage dem i brug. Vi ønsker dig en god, varm og uheldsfri køretur.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og se hvilke fem gratis apps, der er absolut must-have for vinterbilister!


Her får du praktiske funktioner, som gør turen langt lettere.

Det er blevet langt lettere at være bilist om vinteren. Meteorologerne er blevet bedre til at forudsige vejret, vores biler har langt mere sikre dæk, og internettet, og vores smartphones er blevet en oase af informationer.

Mange bruger også trafikradioen, men selv om den altid er aktuel, har den visse begrænsninger. Det kan man dog smyge sig udenom med hjælp fra en række apps, som bidrager til det enorme informationsflow, der kan gøre din køretur langt lettere. Det kræver bare en smartphone og en holder til den, f.eks. i forruden, så du kan koncentrere dig om din kørsel men samtidig få advarsler på skærmen.

Sammen med sammenligningstjenesten Mikonomi har BT Biler samlet fem af de vigtigste apps. Fælles for alle apps er, at de er tilgængelige både til Androidtelefoner og iPhone. Desuden er de gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at tage dem i brug. Vi ønsker dig en god, varm og uheldsfri køretur.

Vintertrafik

Google Play/App Store

Når vintermånederne indfinder sig, begynder vejgrebet at drille, og det kommer ofte bag på mange bilister, som ender dagens køretur i grøfter og autoværn. I den anledning har Vejdirektoratet lanceret Vintertrafik, som meddeler dig, hvorvidt det er glatføre, samt hvornår der sidst er blevet saltet på både stats- og kommuneveje.

Appen kan også hjælpe dig på vej, hvis du ofte følger f.eks. den samme rute på vej til arbejde. Her giver appen dig ligeledes ekstra beskeder i tilfælde af ændringer på din rute, så du i god tid kan skifte til en anden.

Trafik Alarm

Google Play/App Store

Trafikkøer, vejarbejde og ulykker er hovedårsager til, at mange bilister kommer for sent på arbejde, og det er ikke et fænomen, som begrænser sig til vintermånederne. Derfor er Trafik Alarm generelt en god hjælp at have. Appen har en unik ’advar mig’-funktion, som tændes, så snart programmet bliver åbnet, og den kører videre, selvom du hopper ud af appen igen.

Trafik Alarm bliver også flittigt brugt af bilister, som vil undgå fartfælder, da appen har en funktion, som advarer dig, når du nærmer dig en fotofælde.

Hvis du er imod varsling af fotofælder, kan du selvfølgelig bare slå funktionen fra.

TV2 Vejret

Google Play/App Store

Mange tjekker vejret hjemmefra, inden de træder ud ad døren og ind i bilen, men nogle gange har du behov for at planlægge længere ud i fremtiden. Med TV2s vejrapp får du året rundt et overblik over, hvordan trafikken kommer til at forløbe. TV2 Vejret er en ganske fin app til dig, som ønsker en genvej til dagens vejrudsigt både lokalt og nationalt.

Appen giver yderligere mulighed for, at du kan tilmelde dig deres breaking news-tjeneste, så du hurtigt er informeret i form af f.eks. snestorm. Andre gode vejr apps er DMIs vejrapp eller den norske YR.no.

WAZE

Google Play/App Store

Denne app er blandt verdens største trafik- og navigationsbaserede fællesskaber og tilbyder alt indenfor gps, kort og trafik.

Det specielle ved Waze er, at du som bilist er med til at rapportere live-trafik samt vejrforhold. Dette gør den især nyttig om vinteren, hvor der ofte opstår lange køer om morgenen grundet netop vejrforhold. Den kræver natuligvis, at mange bruger den, og at man rapporterer ind under kørslen, og så er det vigtigt at have et håndfrit anlæg installeret. Med Waze kan du også blive advaret i tide til evt. at køre hjemmefra lidt før tid eller vælge en anden rute, hvis der er forhindringer i vente. Appen kan desuden fortælle dig, hvor der er billig benzin i nærheden af, hvor du færdes. Endvidere indhenter den data fra Vejdirektoratet om uheld og fare på ruten.

SOS Dansk Autohjælp

Google Play/App Store

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at have vejhjælp, som du i mange tilfælde kan købe gennem din bilforsikring. Den relevante app afhænger af, hvilket selskab du har. Her har vi taget udgangspunkt i SOS’ app.

Appen er særlig god, da du nemt og hurtigt kan bestille vejhjælp både her i Danmark men også i Europa. Appen sender oplysninger via din telefons gps-position, og du vil herefter modtage assistance hurtigst muligt.

Endvidere indeholder appen gode servicefunktioner, som du kan få brug for i trafikken. Disse funktioner er bl.a. gode råd, hvis der skulle forekomme nedbrud, uheld eller skader på din bil, herunder telefonnumre til politi og brandvæsen - uanset hvilket land du er i.