Der er god grund til at undersøge markedet, når du optager billån, for priserne kan variere med op til 45.000 kr.

Mange glemmer i farten, at det bestemt ikke kun er bilen, man køber. Man køber også et andet produkt – lånet. Og det kan i værste fald ende med at koste næsten lige så meget som bilen selv.

Opret abonnement på PLUS og læs om, hvordan du kan gøre et lånekup når du skal købe din næste bil.

Det kan du læse i denne artikel:

  • Oversigt over lån på en VW Up, 2015
  • Oversigt over lån på en Fordmondeo, 2009
  • Fem gode råd: Find det bedste-og billigste-billån

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Der er god grund til at undersøge markedet, når du optager billån, for priserne kan variere med op til 45.000 kr.

Forbrugere kan nemt stirre sig blinde på salgsprisen: Wow, under 90.000 kr. for en helt ny bil!

Men mange glemmer i farten, at det bestemt ikke kun er bilen, man køber. Man køber også et andet produkt – lånet. Og det kan i værste fald ende med at koste næsten lige så meget som bilen selv.

BT har i samarbejde med prisportalen Comparo.dk undersøgt, hvad det koster at finansiere en bil hos en række banker og bilforhandlere. Gennemgangen af tilbuddene viser, at der er kæmpe prisforskelle på markedet, og derfor er der rigtig god grund til at være kritisk som kunde.

Eksempelvis viser BTs pristjek, at der kan være en forskel på næsten 45.000 kroner i det samlede tilbagebetalings-beløb afhængigt af, om man vælger den billigste eller den dyreste finansiering af en ny Volkswagen Up.

Stor besparelse

En kunde, der skal låne 68.996 kr. til en VW Up! (knap 25 procent af nyprisen), ender således med, en samlet tilbagebetaling på 135.262 kr. over en løbetid på otte år hos Ekspres Bank. Vælger kunden i stedet testens billigste løsning hos DiBa Billån, er prisen for lånet 90.336 kr.

»Man bliver nødt til at lave sit hjemmearbejde, inden man går ud og tager et billån, for der er stor forskel på, hvad det koster. Der er generelt ikke så meget konkurrence på de her finansielle produkter,« siger Nicolai Crilles Tønnesen, der er analytiker hos Comparo.dk.

Både Forbrugerrådet Tænk og Forenede Danske Motorejere bekræfter, at der er rigtig mange penge at spare ved at undersøge markedet og vælge den billigste løsning.

»Det nytter ikke noget, at man får et fantastisk tilbud på en bil, hvis man sætter det gode køb over styr ved at optage et rigtig dyrt lån. Derfor bør man indhente to eller tre tilbud og forhandle om prisen,« siger Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk.

Tjek etableringsgebyr

Mange forbrugere begår den fejl, at de udelukkende ser på renten, forklarer Allan Skytte Christensen, der er forbrugerøkonom hos FDM. Han anbefaler at være meget opmærksom på etableringsomkostningerne ved lånet.

»Lånet kan godt se fordelagtigt ud, fordi renten er meget lav. Men stiftelsesomkostningerne kan variere fra omkring 2.000 kr. til over 10.000 kr.,« siger Allan Skytte Christensen.

Han nævner, at kunder især skal holde øje med, hvad bilforhandlerne tager i gebyrer for at formidle lånet. I låneaftalen hedder det typisk stiftelsesprovision, tinglysning og dokumentgebyrer.

»Forhandleren tager sig jo betalt for at ordne papirarbejdet for finansieringsselskabet. Det er en god idé at få et lånetilbud fra en bank, inden du snakker med bilforhandleren. Så kan du sammenligne de to tilbud og forhandle prisen ned,« forklarer Allan Skytte Christensen.

VW Up, 2015 (ny)

  • Pris 89.996 kr.
  • Lånebeløb 68.996
  • Udbetaling 21.000
  • Løbetid 8 år

Tallene er trukket via Comparo.dk samt låneudbydernes hjemmesider den 7. oktober 2015. BT tager forbehold for,at priser og lånevilkår kan have ændret sig siden.
Tallene er trukket via Comparo.dk samt låneudbydernes hjemmesider den 7. oktober 2015. BT tager forbehold for,at priser og lånevilkår kan have ændret sig siden.
Vis mere

Ford mondeo, 2009

  • Pris 114.080 kr.
  • Lånebeløb 91.149
  • Udbetaling 22.931
  • Løbetid 5 år

Udregningerne er lavet med følgende forudsætninger: Kunden ønsker ikke at flytte sin nem-konto eller flytte alle sine bank-aktiviteter. Priserne er alle vist som en worst case-beregning. Dvs. at der altid vises den højeste rente i et eventuelt rentespænd. Begge udregninger er lavet med udgangspunkt i en adresse på Frederiksberg. En række banker/låne-udbydere figurerer ikke i statistikken, fordi de enten kræver helkundestatus, ikke tilbyder lån til disse bil-typer eller ikke oplyser priser online.Kilde: Comparo
Udregningerne er lavet med følgende forudsætninger: Kunden ønsker ikke at flytte sin nem-konto eller flytte alle sine bank-aktiviteter. Priserne er alle vist som en worst case-beregning. Dvs. at der altid vises den højeste rente i et eventuelt rentespænd. Begge udregninger er lavet med udgangspunkt i en adresse på Frederiksberg. En række banker/låne-udbydere figurerer ikke i statistikken, fordi de enten kræver helkundestatus, ikke tilbyder lån til disse bil-typer eller ikke oplyser priser online.Kilde: Comparo
Vis mere

 

Salget boomer

Danskerne har mere travlt end nogensinde med at købe biler.

Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at salget af personbiler i årets første ni måneder ligger ni procent over den tilsvarende periode sidste år.
I september blev der solgt hele 17.841 biler – i samme måned sidste år var tallet 14.432.

Dermed tyder det på, at 2015 bliver et rekordår med det højeste antal solgte biler nogensinde.
»Vi ser det som tydelige tegn på stor aktivitet i erhvervslivet såvel som på danskernes behov for øget mobilitet, og vi ser fortsat positivt på de kommende måneders aktivitet,« siger Gunni Mikkelsen, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

De billige minibiler har i høj grad været med til at få kurven til at stige, men der er også kommet gang i salget af mellemstore biler, forklarer Allan Skytte Christensen, der er forbrugerøkonom hos Forenede Danske Motorejere.
»I takt med at priserne er faldet, har mange familier fået to biler, så de nu typisk har en større familiebil og en lille pendlerbil,« siger han.