Moderne bilers sikkerhedsudstyr lyder efterhånden som et bagvendt alfabet. De kan være svære at finde rundt i, men her er de ting, som du skal vide, når du er på jagt efter ny bil.

Sikkerhedsudstyr. Det er længe siden, at vi kun skulle forholde os til forkortelsen ABS. I dag er bilbrochurerne fyldt med alverdens forkortelser, der kan virke lige så uoverskuelige som det periodiske system.

Men det ændrer ikke ved, at systemerne bliver bedre og bilerne mere sikre. I 1971 døde der utrolige 1.213 mennesker i den danske trafik, mens kun 167 mennesker mistede livet i trafikken sidste år.

De færre døde kan bl.a. tilskrives, at moderne biler er mere sikre, men hvad dækker alle disse forkortelser egentlig over, og hvilke skal du kende, når du kigger efter ny bil?

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad det moderne sikkerhedsudstyr i biler dækker over i dag. Her får du en uddybende og forklarende oversigt over det bil-periodiske system...

Det får du:

  • Artikel: Forstå bilers moderne sikkerhedsudstyr
    • ABS - Anti-lock Braking System
    • AEB - Autonomous Emergency Braking
    • Airbag
    • ESC - Electronic Stability Control
    • Euro NCAP
    • Lane Departure Warning

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Moderne bilers sikkerhedsudstyr lyder efterhånden som et bagvendt alfabet. De kan være svære at finde rundt i, men her er de ting, som du skal vide, når du er på jagt efter ny bil.

Sikkerhedsudstyr. Det er længe siden, at vi kun skulle forholde os til forkortelsen ABS. I dag er bilbrochurerne fyldt med alverdens forkortelser, der kan virke lige så uoverskuelige som det periodiske system.

Men det ændrer ikke ved, at systemerne bliver bedre og bilerne mere sikre. I 1971 døde der utrolige 1.213 mennesker i den danske trafik, mens kun 167 mennesker mistede livet i trafikken sidste år.

De færre døde kan bl.a. tilskrives, at moderne biler er mere sikre, men hvad dækker alle disse forkortelser egentlig over, og hvilke skal du kende, når du kigger efter ny bil.

ABS - Anti-lock Braking System

Lanceret i Europa i 1985 med Ford Scorpio. En vigtig opfindelse, som gør det muligt for almindelige mennesker at bremse markant mere effektivt, fordi bremserne ikke låser. Blokerede hjul har nemlig en meget længere bremsedistance, specielt på glatte overflader. Systemet fungerer ved at hjulsensorer registrerer hjulets fart og justerer bremserne, så de lige akkurat ikke låser hjulene – her bremser bilen nemlig optimalt. ABS-bremser har været et lovkrav i EU siden 2004.

AEB - Autonomous Emergency Braking

AEB eller automatisk nødbremse er et af de nye systemer, som er kommet til de seneste år, og det anslås, at automatisk nødbremse kan reducere 38 pct. af påkørslerne bagfra. Der er forskellige systemer, og her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, for nogle er bedre end andre. Det grundlæggende princip er, at alle systemer advarer og i værste tilfælde hjælper med at bremse bilen, hvis der er en forhindring foran bilen.

Der kan både være forskel i, hvordan systemerne opdager forhindringer og på, hvilke hastigheder systemerne virker. De billigere systemer bruger typisk kun lasere, men der er også systemer, som bruger radar eller videokamera, og de bedste kombinerer ofte flere metoder. Fiats City Brake Control-system virker kun fra fem til 30 km/t, mens eksempelvis Volkswagen Front Assist også virker mellem 30 og 200 km/t, så du skal sætte dig ind i, hvordan netop din bils system virker.

Airbag

I Europa blev airbaggen introduceret i 1981 i Mercedes S-klasse. I 1987 var Porsche 944 Turbo den første bil, der havde airbag til både fører og passager. Princippet bag airbaggen er en ballon, der pustes op på bare 54 millisekunder, og som skærmer bilens passagerer i tilfælde af et sammenstød. I dag findes der ikke kun airbags til hoved og overkroppen, men også til knæ, skuldre og hoved, hvis man bliver påkørt fra siden, og tilmed airbags indbygget i selen. De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder anslog i en rapport i 2009, at 28.244 mennesker er blevet reddet af airbags alene i USA. I EU er der ikke lovkrav om airbag, så specielt i varebiler kan det være, du skal betale ekstra for flere airbags.

Moderne sikkerhedsudstyr gør bilerne langt mere sikre at køre i, men at forstå de mange forkortelser er straks sværere. Foto: Volvo.
Moderne sikkerhedsudstyr gør bilerne langt mere sikre at køre i, men at forstå de mange forkortelser er straks sværere. Foto: Volvo.
Vis mere

ESC - Electronic Stability Control

ESC eller ESP (Electronic Stability Control) blev introduceret på BMW 7-serie og Mercedes S-klasse i 1995. Det er et system, der hjælper med at begrænse udskridninger og er af flere blevet kaldt det vigtigste fremskridt for sikkerhedsudstyr i biler i mange år. I 2004 konkluderede de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, at ESC-systemer reducerer ulykkerne på amerikanske veje med 35 pct. Fra 2011 inkluderede Euro NCAP ESC-systemer i deres pointafgivelse. Du bør ikke købe en bil uden ESC-system.

Euro NCAP

European New Car Assessment Programme eller Euro NCAP er et europæisk testprogram, som med støtte fra blandt andet EU tester og giver de fleste nye biler en karakter i form af stjerner fra én til fem. Testen er frivillig for producenterne, men en høj sikkerhed er et vigtigt salgsargument, så langt de fleste bilproducenter deltager. Euro NCAP hæver konstant niveauet for sikkerhed, og således indførte man i januar 2014, at automatisk nødbremse skulle være en del af den overordnede vurdering af bilerne. Derfor sælges mange biler i dag med systemet som standard.

Lane Departure Warning

Et vognbaneassist-system hjælper, som navnet antyder, med at holde bilen i sin egen vognbane. De forskellige producenter har systemer, der kan virke forskelligt. Overskrides vognbanen, kan bilen blinke, ryste i rattet, afgive en lyd eller tilmed vibrere i sikkerhedsselen. De nyeste systemer fra eksempelvis Audi, BMW og Mercedes retter aktivt bilen ind i kørebanen selv. De fleste systemer virker ved kameraer, som sidder i sidespejlene og registrerer striberne i asfalten. Andre systemer bruger lasere eller infrarøde sensorer. Systemerne vurderes ikke til at gøre samme sikkerhedsmæssige gavn som de andre systemer, der nævnes her.