For mange handler biler om fart. Det handler om hastighed, hvad enten det skal foregå på bane, ulovligt ræs (fy!) eller som rally på grus.

Hvis det skal foregå under ordnede forhold, kan det dog være en dyr hobby, og det kan sagtens lade sig gøre at lave anderledes sjov med bilen, som ikke handler om at køre hurtigst. Det har entusiasterne på blandt andet www.4x4.dk erfaret. Her er der links til alle, som har mod på at køre sjov terrænkørsel i firehjulstrukne biler uanset alder og prisniveau.

Så hvis du har lidt penge til overs, og lysten er der, kan det sagtens lade sig gøre at komme til at køre en potent firehjulstrækker, som er sjov og billig - vi har samlet syv eksemplarer, der ikke hedder Hilux til efternavn.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvilke firehjulstrækkere der kan fås til »jydepriser« på markedet lige nu. Du behøver ikke, at skulle spare på kvaliteten af de tunge offroadere - her er 7 rigtig gode bud ...


Der findes mange entusiast-klubber, hvis du vil købe en offroader, der er til at betale.

For mange handler motorsport om fart. Det handler om hastighed, hvad enten det skal foregå på bane, ulovligt ræs (fy!) eller som rally på grus.

Hvis det skal foregå under ordnede forhold, kan det dog være en dyr hobby, og det kan sagtens lade sig gøre at lave anderledes sjov med bilen, som ikke handler om at køre hurtigst. Det har entusiasterne på blandt andet www.4x4.dk erfaret. Her er der links til alle, som har mod på at køre sjov terrænkørsel i firehjulstrukne biler uanset alder og prisniveau.

Så hvis du har lidt penge til overs, og lysten er der, kan det sagtens lade sig gøre at komme til at køre en potent firehjulstrækker, som er sjov og billig - vi har samlet syv eksemplarer, der ikke hedder Hilux til efternavn.

Land Rover Defender
Land Rover Defender
Vis mere

LAND ROVER DEFENDER

Kongen er død, kongen længe leve. Godt nok er produktionen af Defenderen blevet indstillet i år efter en lang årrække, men legenden om bilen lever fortsat. Hvis du er heldig, kan du finde et ældre eksemplar til en god pris - omkring 200.000 koster en 10 år gammel udgave. Dog er de ikke vanvittigt driftsikre - især hvis du går længere tilbage. Til gengæld er de sjove. Alternativt kan du gå efter en Freelander i stedet for. Sådan en kan du få for 75.000 kr.

Land Cruiser
Land Cruiser
Vis mere

TOYOTA LAND CRUISER

En anden af de store, legendariske offroadere, som bliver bedre med alderen, hvis du passer og plejer den, er Toyota Land Cruiser. Denne undervurderede bil er formidabel til at trække andre biler fri og køre i brutalt terræn. Dog kan de være dyre, og de er ikke så raffinerede som nyere modeller. Set til 35.000 kr. på Den Blå Avis.

Nissan Patrol
Nissan Patrol
Vis mere

NISSAN PATROL

Nissan Patrol er et af verdens mest hårdføre køretøjer, og der er et udvalg af både korte og lange versioner. Men, ligesom Land Cruiseren, så føler bilen sig langt bedre til rette på de åbne, mudrede vidder end i en større provinsby. Priserne ligger mellem 20.000 og 60.000 kroner, hvis du går mellem 10 og 20 år tilbage i modelprogrammet. Det er billigt sluppet for en så hårdfør bil.

Jinmy
Jinmy
Vis mere

SUZUKI JIMNY

Hvis vi lige ser bort fra Lada Niva, så er Suzuki Jimny faktisk den sidste tilbageværende offroader af den gamle skole. Den er lidt af et paradoks, for selv om den kan ligne en frisøroffroder, så er den alt andet. Det ved kendere også. Køreoplevelsen er ikke stor, men vil du køre offroad, er den værd at overveje. Lige nu er der to til salg på Bilbasen - de koster hhv. 82.000 og 69.000 kr.

Fiat Panda 4x4
Fiat Panda 4x4
Vis mere

FIAT PANDA 4X4

Hvad? En Fiat Panda på en liste om firehjulstrækkere. Ja, faktisk. Hvis du nogensinde har kørt rundt i Toscana eller Umbrien, vil du opleve masser af Panda 4x4, som er en italiensk favortit. I 1983 var Panda den første lille bil, som blev lavet med firehjulstræk, og den har siden klaret opgaver, hvor større og mere etablerede mærker har givet op. Desværre er den næsten umulig at finde i Danmark, men den kan virkelig noget - i alle generationer.

Den oprindelige RAV4.
Den oprindelige RAV4.
Vis mere

TOYOTA RAV4

I 1994 satte Toyota gang i hele SUV-trenden med introduktionen af RAV4. Det var den første bil, som for alvor kombinerede fine køreegenskaber på asfalt med bekvemmeligheden i de større terrængående vogne. Tidlige modeller kan erhverves for stort set ingen penge. Og den bliver med garanti en klassiker. Knap 25.000 koster en model fra 1999 på Bilbasen.

Jeep Wrangler
Jeep Wrangler
Vis mere

JEEP WRANGLER

Måske kan lanceringen af den nye Range Rover Evoque Convertible kickstarte en revolution for topløse biler med offroadegenskaber? Måske ikke, men hvis det er vind i håret, du går efter (muligvis på vej til stranden), så er det godt med en trendy bil som den stolte amerikaner. Og så kan den altså også køre offroad. Lige nu er der en 1988’er med fyr og en 4,2 l. V8 til salg på bl.a. Bilbasen. Den koster 95.000 kr.