Tyskland har ikke været overbevisende siden VM-triumfen, og dagens frække spil kan snildt være, at de ikke kommer godt fra land mod Ukraine.

For Tyskland har godt nok stadig et klassehold, men specielt holdets defensiv har slet ikke fungeret siden VM. Således har man lukket mål i samtlige seks kampe mod hold af et bare nogenlunde niveau i kvalifikationen (Polen, Skotland og Irland), hvilket i sig selv er alarmerende, og det virker som om, at man aldrig helt er kommet sig over Philipp Lahms stop på landsholdet efter VM.

Offensivt er tyskerne selvfølgelig stadig yderst kompetente, men det er et klart minus for dem, at Marco Reus er blevet skadet, og man står lidt med fornemmelsen af, at Tyskland godt kan få det svært i denne kamp mod et hold, der kan udnytte tyskernes svagheder.

Der er nemlig masser af fart i den ukrainske offensiv, og i de to kampe mod Spanien i puljen skabte man masser af chancer - dog ret så bekymrende for dette spil, at de ikke formåede at udnytte bare én af de mange chancer, men det var i hvert fald kampe, der viste, at Ukraine på dagen kan drille selv de helt store mandskaber.

Oveni skal man huske på, at uafgjort ikke er nogen katastrofe for Tyskland i denne kamp, da man bør kunne snige sig videre relativt enkelt fra gruppen alligevel. Man kan selvfølgelig ikke afvise, at Tyskland bare blæser Ukraine over, som man gjorde det med Portugal ved VM for to år siden i den første kamp, men der har som nævnt været flere spørgsmålstegn ved det tyske hold siden VM - og så tilpas mange, at Ukraine skal have en bedre chance for point, end oddsene viser.

Tyskland - Ukraine 0-1, 2
Odds 2,45 hos Unibet (asian +0,5)
Spilstop søndag 12/6 klokken 21:00
Indsats 100 kroner