Vahid Halilhodzic havde stor succes som landstræner for Algeriet under VM, og i dag skal hans nye hold fra Trabzonspor så i ilden i Europa League.

Det var lidt af et scoop, at Trabzonspor kunne præsentere Vahid Halilhodzic som ny boss. Efter VM-succesen var han ellers en ombejlet herre, men nu skal han altså sikre det tyrkiske mandskab succes, og han bør i hvert fald have gode chancer for sejr i aften. For den bosniske træner er ikke den eneste nyhed i klubben.

Benfica-angriberen Oscar Cardozo er nemlig kommet til, og selv om han er lidt oppe i årene, så er det stadig en spiller, der bør kunne forstærke holdet med det samme - ganske som Kevin Constant fra Milan også burde kunne. Dertil kommer et par af VM-spillerne fra Algeriet (Eassaid Belkalem og Carl Medjani) samt Mehmet Ekici fra Werder Bremen, så selv om man har solgt profilen Olcan Adin til Galatasaray, fremstår man stadig som et bedre mandskab end før ferien.

Det kan man ikke sige om russiske Rostov. De er forsvarende pokalvindere, men vandt kun pokalen på grund af en ekstremt heldig lodtrækning - således var Krasnodar i finalen det eneste hold fra den bedste række, som man stødte ind i.

I år er man kommet elendigt fra start med blot ét point i de første fire kampe, hvor specielt forsvaret har sejlet med hele 13 mål imod, og derfor er det svært at se specielt positivt på deres chancer i denne kamp.

Det er en smule bekymrende, at Trabzonspor har en relativt lang liste af folk ude, der blandt andre tæller Jose Bosingwa og Florent Malouda, men holdet som kan spille, ser stadig meget stærkt ud. Rostov er selv uden et par stamspillere, og i forvejen skal man på en lang rejse for at komme til kampen. Alt i alt ligner Trabzonspor dagens bedste spil.

Trabzonspor - Rostov 1
Odds 1,70 hos Unibet
Spilstop torsdag 21/8 klokken 20:00
KARAKTER: 2/6.