Stoke
Stoke Foto: Andrew Boyers

Stoke fik vendt en dårlig stime med 3-1 sejren over Norwich på Britannia Stadium og fortjener større respekt, end oddsene antyder. Selv uden schweiziske Shaqiri kan det blive jævnbyrdigt mod Arsenal.

Stoke City er en af sæsonens helt store, positive overraskelser i Premier League. Man har periodevis spillet fremragende, og det har ikke været baseret på held, at holdet har vundet hele ni ud af 21 kampe i Premier League.

Særligt på hjemmebane har man imponeret stort, og særligt mod tophold. Således er begge Manchester-klubber taget hjem fra Stoke med et 0-2 nederlag i bagagen, og trioen Arnautovic-Bojan-Shaqiri har gjort det formidabelt i angrebet.

Til kampen mangler Stoke Shaqiri, som ikke er blevet sin skade kvit, men østrigske Arnautovic meldes klar, og Stoke har vist en bredde stor nok til at kunne hamle op med mægtige Arsenal.

På Anfield Road i onsdags var Arsenal på vej til at gøre en flot sejrsstime endnu længere, men Joe Allen ødelagde festen kort før tid. Og på udebane i Premier League har London-klubben været til at tale med i de seneste fem kampe, hvor man er beskedne 1-2-2.

Arsene Wenger får muligvis Alexis Sanchez tilbage, men han vil på ingen måde være matchfit og kan ikke forventes at blive en afgørende faktor i opgøret.

Arsenal er Premier Leagues bedste udehold med 6-2-3, men sejr nummer syv bliver ikke nem at hente på Britannia Stadium, hvor opbakningen også er enorm. Meget flot odds på halvgarderingen.

Stoke-Arsenal, 1X
Odds 1,93 hos Unibet
Spilstop søndag d. 17/1 kl 17.15
Indsats: 200 kroner

SMS

Hitter på Facebook