Der er store forventninger til det franske hold, og måske netop derfor skal man ikke se dem blæse Rumænien over fra første fløjt.

Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at Frankrig er meget klare favoritter imod et rumænsk hold, som primært er med ved slutrunden, fordi man var i en meget overkommelig gruppe i kvalifikationen.

Men dermed ikke sagt, at det er hold blottet for kvaliteter. De lukkede blot to mål ind i 10 kampe i kvalifikationen, og i de to testkampe mod Italien og Spanien formåede man i begge tilfælde at spille uafgjort, for ligesom at understrege, at dårligere er Rumænien altså heller ikke. Modsat har Frankrig så set stærke ud i deres testkampe, men en ting er kampe uden noget på spil - noget helt andet er, når det så går løs, og her må vi se, hvordan Frankrig klarer den udfordring.

Det er mere regelen end undtagelsen, at det undertippede hold i en åbningskamp kan drille storfavoritten. Ved VM for to år siden havde Brasilien kun uafgjort efter første halvleg mod Kroatien, otte år før det var Tyskland i visse problemer mod Costa Rica og går vi yderligere fire år tilbage, tabte Frankrig til Senegal i åbningskampen ved VM 2002.

Det er specielt at åbne en slutrunde, og derfor kan man snildt forestille sig et fransk hold, der nok vil have bolden meget og måske også få mange hjørnespark, men som godt kan få svært ved at dirke det kompakte rumænske hold op - i hvert fald så længe rumænerne har kræfter. Derfor virker det som et ganske fornuftigt spil at gå efter, at Rumænien ikke er bagud efter de første 45 minutter.

Frankrig - Rumænien 1. halvleg, X2
Odds 1,95 hos Bet365
Spilstop fredag 10/6 klokken 21:00
Indsats 200 kroner