Barcelona har stort set vundet den spanske Super Cup efter en sikker 2-0-sejr i det første møde i Sevilla. Med Primera-start i den kommende weekend sparer begge hold nok på kræfterne i aftenens returkamp på Camp Nou.

Kampen søndag aften var ikke ligefrem det festfyrværkeri af chancer, som man normalt ser i Barcelonas kampe. Sevilla er ikke et hold, der for alvor åbner op mod de største hold, og selvom sejren var fortjent, så holdt man Messi & Co. nede på et minimum af chancer.

Nu gælder der så en returkamp, hvor Sevilla nøgternt set ikke har en realistisk chance for at sikre sig et resultat, der giver dem titlen. Sidst Barcelona tabte med to mål hjemme i en betydningsfuld kamp er over tre år siden, hvor Bayern München vandt 3-0, og for Sevilla-staben må det i højere grad handle om ikke at tabe ansigt og få en stor øretæve her op til sæsonstarten i Primera Division.

For Barcelona gælder det om at få titlen hjem uden at bruge for mange kræfter, og det virker sandsynligt, at man især i 2. halvleg vil give de største stjerner en pause, hvis den samlede sejr ikke er i fare. I forvejen mangler man Neymar, der er til OL, og Iniesta, der blev skadet søndag, så man vil alt andet lige heller ikke have samme kvalitet i de offensive aktioner, som man typisk ser.

Sevilla er normalt heller ikke et hold, som Barcelona ydmyger. I de seneste 10 indbyrdes kampe har de ikke én eneste gang vundet med mere end to mål, og når det handler om antallet af mål, så er de seneste fire kampe endt med højest tre mål.

Barcelona kan gå mål-amok, men det virker voldsomt, at vi får odds 2,00 på, at der højest bliver scoret tre mål i en kamp, som begge hold som udgangspunkt bare skal have overstået.

Barcelona - Sevilla–Under 3,5 mål
Odds 2,00 hos Danske Spil
Spilstop onsdag 17/8 kl. 23.00
Indsats 200 kroner