Sutton mod Arsenal er i den grad de små miniputters kamp mod giganterne, og Sutton levnes ikke ret mange chancer for at lave overraskelsen.

Det er nu heller ikke fordi, at denne skribent tror specielt meget på, at Sutton kan drille Arsenal, men det virker stadig som et fint spil, at begge hold får scoret i kampen. Hjemme på kunstgræsset er Sutton nemlig stærke, hvilket de beviste ved at slå Championship-topholdet fra Leeds, og selv om Arsenal selvfølgelig er en helt anden størrelse, beviser det trods alt, at man ikke er helt værgeløse.

Hvis Arsenal kommer i stærkeste opstilling, vil der dog næppe være den store værdi i dette spil, men det vil trods alt også være overraskende, hvis de gør det. Der bør komme en del reserver i spil, da Arsenal også bruger kræfter på Champions League, og gør der det, kan det give Sutton færten af en overraskelse.

Interessant er det dog at se på, hvordan det er gået mod hold udenfor den bedste række på udebane i de senere år under Arsene Wenger. Det er sket seks gange i de seneste seks år, at Arsenal har mødt lavere rangerende hold på udebane, og fem af gangene scorede begge hold, blandt andet også, da man spillede 1-1 mod Leyton Orient.

Nu er disse hold selvfølgelig stadig noget stærkere end Sutton, men det vidner dog om, at Arsenals reserver i FA Cup mod de mindre hold er til at true. Det store spørgsmål er så, om Sutton vil pakke sig helt ned og håbe på, at man holde Arsenal fra fadet eller om man vil gå efter at få scoret i erkendelse af, at man næppe går videre alligevel.

De vil sikkert starte defensivt, men når Arsenal forventeligt kommer foran, skal de før eller siden frem, og det kan give en mere åben kamp, ligesom Sutton givetvis vil satse hårdt på dødbolde. Det mest sandsynlige er, at Sutton ikke får scoret, men i forhold til oddset skal der være fine chancer for, at begge hold får scoret.

Sutton United - Arsenal, begge hold scorer
Odds 2,43 hos Unibet
Spilstop mandag 20/2 klokken 21:00
Indsats 100 kroner