Cristiano Ronaldo mod Gareth Bale er mødet mellem historiens to dyreste fodboldspillere, hvis man ser på overgangssum for en enkeltstående handel, og det er da også et af hovedtemaerne før kampen mellem Portugal og Wales i aften.

Portugal har endnu ikke vundet en kamp i ordinær tid ved EM-slutrunden, men skal have gode chancer for at gøre det i aften. For nok kan waliserne råde over Gareth Bale, men de mangler Aaron Ramsey, og det er et meget stort problem for Wales. Han har været fantastisk på den centrale midtbane for waliserne, og er da også den spiller på holdet, der både forsøger flest pasninger og rent faktisk også lykkes med dem.

Uden ham på banen vil det knibe gevaldigt i det etablerede angrebsspil, og hvor andre hold kan sætte klassespillere ind, når de får en skade eller en karantæne, må Wales formentlig ty til Andy King, som til daglig er reserve hos de engelske mestre Leicester og med al respekt for ham, så er det slet ikke samme niveau.

Oveni må waliserne også undvære Ben Davies i forsvarskæden, hvor James Collins formentlig kommer ind i stedet for ham, hvilket igen forringer holdets chancer for at nå finalen. Portugal har som nævnt endnu ikke vundet en kamp, men har som sådan spillet bedre end de fem uafgjorte resultater viser.

I alle de tre indledende kampe var man det klart bedste hold, og senest mod Polen formåede man også at skabe de største chancer, inden man så afgjorde tingene på straffespark. Portugiserne må for deres del undvære William Carvalho på grund af karantæne, men det betyder ikke helt så meget, for Danilo er en ganske fin erstatning. Værre er det selvfølgelig, hvis Pepe ikke bliver klar.

Det er i skrivende stund ikke klart, om han er med i aften, og er han ikke det, trækker det selvfølgelig fra i vurderingen af Portugals chancer. På grund af den usikkerhed, holdes indsatsen på dette væddemål også nede.

Portugal - Wales 1
Odds 2,21 hos NordicBet
Spilstop onsdag 6/7 klokken 21:00
Indsats 100 kroner