Hobro afslutter sit Superliga-eventyr på søndag, men i aften er det afsked med deres egen bane i Superliga-sammenhæng og det bør kunne ses.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Brøndby har haft det svært, når man har spillet imod Hobro. Det er kun blevet til én sejr i deres fem opgør, og det var da også den eneste kamp, hvor Brøndby fik scoret. Det var tidligere i forårssæsonen, da man hentede en 1-0 sejr på eget græs.

Dagens gæster har været forbi to gange tidligere, og begge tilfælde var i sidste sæson, men her blev man sendt hjem med to nederlag på henholdsvis 2-0 og 3-0. I begge tilfælde var Hobro fysisk overlegne, og nedbrød de stakkels Brøndby-spillere med hårdt arbejde.

Brøndby må højst sandsynligt undvære en række profiler til dagens opgør. Sikkert er det, at Frederik Holst, Johan Elmander og Johan Larsson er ude med karantæne, og det ligner ikke at Daniel Agger eller Thomas Kahlenberg bliver klar til kamp, efter begge spillere er blevet ramt af skader.

Det er naturligvis en markant svækkelse af gæsterne, der spillede en kamp uden den store gnist i mandags, da man tabte med 0-1 til Viborg i egen hule.

Hobro var omvendt fantastiske i weekenden, da man på eget græs fortjent tævede FC København med 4-2, og holdet lignede bestemt ikke nogen, der bare ville på sommerferie med det sammen, men gerne ville slutte stærkt af.

Selv om Brøndby burde have motivationen på deres side, eftersom de stadigvæk har en chance for at få medaljer, så skal der være værdi i at spille på en hjemmesejr i aften.

Værterne spiller stadigvæk med 100 procents intensitet og det har Brøndby tidligere haft svært ved at håndtere, og derfor anbefales der et frækt 1-tal.

Hobro - Brøndby, 1-tal
Odds  4,33 hos Bet365
Spilstop torsdag 26/5 kl. 20:00
Indsats: 200 kroner