Efter en hård startsæson, er Rungsted for alvor ved at finde melodien. Holdet i denne sæson er markant stærkere end i den forgangne, hvor man ikke mindst på udlændingefronten er klart bedre. Det kan man også se på isen.
Rungsted er så godt som sikre på en plads i slutspillet, og formen henover julen har været fremragende. Godt nok har man "kun" mødt tre sjællandske hold, men de er blevet slået med samlet 15-4 efter periodevis flot spil, og før det tabte man kun knebent til Frederikshavn og Sønderjyske - i begge kampe spillede man godt, og specielt mod Sønderjyske var det et par forkerte dommerkendelser, der til sidst endte med at koste et nederlag.
Man er godt nok uden Valdemar Kisum, Frederik Fricke samt Nikolaj Rosenthal, men de har alle været ude et stykke tid, hvor Rungsted alligevel har spillet ganske godt.
Modstander Odense har gjort det flot i denne sæson, og fører lidt overraskende rækken. Flere eksperter havde dog dem som medaljekandidat før sæsonen, så mere overraskende er det trods alt heller ikke, men man må lette på hatten for Brad Grattons tropper, som har leveret flot indtil videre. De har dog også vist, at de kan rystes - således har man som det eneste hold tabt to gange til Gentofte, og selv om man slog Herlev senest, så var det faktisk en jævnbyrdig kamp, hvor fynboerne bare var mere skarpe i de afgørende situationer.
De to hold har mødt hinanden én gang i sæsonen - her vandt Odense 3-1, men Rungsted var i store perioder det bedste hold i den kamp, og kun et flot præstation af Chet Pickard reddede sejren til Odense, ligesom de scorede samtlige tre mål i power play.
Rungsted trækker dog færre udvisninger nu end tidligere på sæsonen og spiller med større selvtillid, og der skulle komme mange tilskuere i dag i Saxo Bank Arena i aften, så opbakningen er større end normalt. Fair nok, at Odense selvfølgelig stadig har et bedre hold og skal være favoritter, men der er ingen tvivl om, at værdien ligger på Rungsted.
Rungsted - Odense 1
Odds 3,75 hos Sportingbet
Spilstop tirsdag 30/12 klokken 19:45
KARAKTER: 2/6.