Rumæniens håb om en play-off plads til VM-slutspillet afhænger af holdets evne til at score mål. Forvent et sandt bombardement mod motivationsløse Estland i aften.

Spændingen er intakt i gruppe D ved VM-kvalifikationen i Europa, hvor Tyrkiet og Rumænien er i benhård kamp om at sikre puljens andenplads efter Hollands førerhold. Netop Tyrkiet og Holland mødes i sidste runde, hvor Tyrkiet står med favoritværdigheden mod et hollandsk hold, som dog også jagter sejren for at blive seedet i øverste lag ved VM-kvalifikationen.

Rumænerne har dårligere målscore end Tyrkiet i skrivende stund, men kan ændre kraftigt på det faktum ved at storsejre over Estland, der virker til at være langt fra så skarpe som det hold, der sensationelt var ved at kvalificere sig til EM-slutrunden i 2012. I den seneste udekamp fik esterne lammetæv med hele 5-1 af ellers upåagtede Ungarn, og generelt er seks af de i alt syv point i puljen kommet mod den suveræne prügelknabe fra Andorra, der som eneste mandskab i VM-kvalifikationen i Europa stadig har et rundt nul ud for antal scorede mål.

Særligt på udebane står det skidt til for Estland, som har tabt otte af sine sidste 10 optrædener på fremmed græs, og hvor triumferne over hhv. Andorra (1-0) og Oman (2-1) må betegnes som pligtsejre.

Rumænerne tankede selvtillid i sidste uge ved at besejre Andorra med 4-0 på udebane uden at bruge mærkbare kræfter. Nok engang beviste holdet, at de er aldeles homogent besat på målscoringskontoen, eftersom debutanten Claudiu Keserü og angriberen Bogdan Stancu fik scoret for første gang i kvalifikationen. Hele 12 forskellige spillere har nu fundet vej til nettet for Rumænien.

For Rumænien gælder det ganske simpelt om at vinde så stort som muligt - vinder Tyrkiet med et mål over Holland, er kravet til Rumænien en sejr på mindst fem mål. Missionen kunne dog være værre med tanke på, at østeuropæiske hold har lettere ved at kollapse i umotiveret tilstand, så gå efter overlegen hjemmesejr på mindst tre mål til de rumænske storfavoritter.

Rumænien - Estland (0 - 2) 1
Odds 2,50 ved Sportingbet
Spilstop tirsdag d. 15/10 klokken 19:00
KARAKTER: 2/6
Der er i øvrigt stort overskud ved at følge de daglige spilforslag her på bt.dk. Du kan få spillene på din Facebook-profil ved at synes godt om denne side