Real Madrid brugte ikke mange kræfter på at besejre Cruz Azul med overlegne 4-0 i semifinalen ved VM for klubhold, og det er svært at se, at argentinske San Lorenzo skal slippe meget billigere.

Cristiano Ronaldo kom overraskende nok ikke på tavlen mod Cruz Azul, så man må forvente en toptændt topscorer, som går efter endnu en finalescoring til samlingen. I stedet bidrog Isco, Sergio Ramos, Gareth Bale og Karim Benzema med scoringer i 4-0 sejren, som aldrig var i fare efter føring på 2-0 i første halvleg.

Nu stilles Real Madrid overfor argentinske San Lorenzo, der har haft lidt af en blandet efterårssæson i den hjemlige liga, hvor det blot er blevet til otte sejre i 19 forsøg og en temmelig middelmådig ottendeplads som facit.

San Lorenzo er med som vinder af den sydamerikanske Champions League-turnering, Copa Libertadores, og her er det værd at bemærke, at argentinerne lukrerede enormt på hjemmebanefordelen i form af seks sejre i syv hjemmekampe, mens man på udebane ikke vandt en eneste kamp og kun scorede tre gange.

Mængden af Real Madrid-fans i Marrakech vil formentlig være markant større end andelen af argentinske fans, og endnu en vigtig faktor for spillet er, at Real Madrid er klart mere veludhvilede end San Lorenzo, som spillede sin semifinalekamp 24 timer efter Real Madrid, hvor man i øvrigt først formåede at besejre de newzealandske amatører fra Auckland med 2-1 efter forlænget spilletid. Alt tyder på en ensidig finale med klar Real Madrid-sejr i vente.

Real Madrid - San Lorenzo (0 - 2) 1
Odds 1,80 ved Ladbrokes
Spilstop lørdag d. 20/12 klokken 20:30
KARAKTER: 1/6