Real Madrid havde store problemer med at dirke Atletico Madrids forsvarsmur op i midtugens Champions League-kvartfinale, og nu venter endnu en svær, defensiv modstander, når Celta Vigo agerer værter på Bailados.

Andre storhold som Valencia, Barcelona og Atletico Madrid har alle erfaret, at udekampe i Nordspanien mod Celta bestemt ikke er nogen walk-over. Barcelona vandt knebent med 1-0 på Jeremy Mathieus mål 20 minutter før tid, mens Valencia måtte lade sig nøje med 1-1. Atletico Madrid sågar tabte med 0-2, så advarselslamperne bør blinke hos Carlo Ancelottis tropper inden aftenens udekamp.

Det var ganske tydeligt, at Real Madrid manglede tempo på midtbanen mod Atletico Madrid i onsdags uden både Luka Modric og Gareth Bale, som også er ude til kampen her. Specielt kroatiske Modric har været med til at bringe masser af flow i spillet for Real Madrid, hvilket også synliggøres af, at Real Madrid har scoret 3,60 mål med Modric pr. kamp i Primera Division kontra 2,40 mål uden kroaten på banen. På udebane er tallet endda nede på 2,00 mål pr. kamp på fremmed græs, så et spil på få mål synes overordenlig fint.

Celta kommer til kampen med forsvarsspilleren Planas som eneste fravær, og han har alligevel været ude siden januar måned. Holdet har vist flot, defensiv stabilitet i egen ende af banen, hvor kun Athletic Bilbao har scoret mere end et mål mod målmand Sergio Alvarez i de sidste 11 kampe på Bailados.

Vi skal helt tilbage til 1999 for at finde sidste kamp på Celtas hjemmebane med mere end tre scoringer i mod Real Madrid. Dengang vandt et uhyggeligt Celta-hold med profiler som Luboslav Penev, Alexandr Mostovoi, Claude Makelele og Dan Eggen med hele 5-1 over »Kongeklubben«. I de efterfølgende 10 møder er der maksimalt scoret tre gange i samtlige 10 tilfælde, så her virker et spil på under 3,5 mål helt og aldeles oplagt.

Celta Vigo - Real Madrid under 3,5 mål
Odds 1,70 ved Betsafe
Spilstop søndag d. 26/4 klokken 21:00
INDSATS: 300 KR.