Der har været gode penge i at spille på få mål i FC Barcelonas pokalkampe på fremmed græs mod de mindre hold i Spanien. I aften bør der igen være fin logik i at sætte pengene på en affære uden alt for stor intensitet.

Siden 2007 har det givet gevinst alle 11 gange, hvis man har spillet på "under 3,5 mål" i en Copa del Rey-kamp, hvor FC Barcelona på udebane møder et hold udenfor Primera Division.

I Spanien opereres der i de indledende runder med returopgør, sådan så de store hold starter på udebane og slutter på hjemmebane, hvilket ofte medfører store rotationer fra Primera Division-klubberne, der som oftest fikser paragrafferne i returkampen på eget græs, og derfor slapper temmelig meget af i udekampene.

FC Barcelona har i de 11 kampe vundet hver eneste gang, men det har været med ciffertips som 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-0 i alle tilflældene. Samtidig møder FC Barcelona op til kampen i ualmindelig middelmådig form, eftersom de forsvarende spanske mestre har tabt to kampe i træk for blot anden gang i de sidste 18 måneder. Chancer skabes der ikke voldsomt mange af uden Lionel Messi, og spillere som Xavi og Neymar vil givetvis også få et hvil ovenpå et travlt kampprogram.

Cartagena er at finde i den tredjebedste spanske række, efter holdet for to sæsoner siden rykkede ud af den næstbedste række. Sydspanierne har ikke de store erfaringer at trække på fra pokalturneringen, men kampen mod Barcelona bliver med længder den største i nyere tid for klubben, som formentlig vil satse benhårdt på at kunne forsvare et smalt nederlag eller en sensationel uafgjort med til returopgøret på Camp Nou senere på måneden.

Alt i alt lugter det af smal sejr til et Barcelona-mandskab i cruise-control, så op mod to gange pengene på maksimalt tre scoringer i kampen ser fremragende ud.

Cartagena - FC Barcelona under 3,5 mål
Odds 1,96 ved Unibet
Spilstop fredag d. 6/12 klokken 22:00
KARAKTER: 3/6