Bristol City sikrede tilbagevenden til Englands næstbedste fodboldrække, da man lammetævede Bradford med 6-0 på udebane i midtugen. Fejringen af den triumf er næppe gået stille for sig, så man kan med rette kigge mod gæsterne fra Coventry i dagens kamp.

Efter to års fravær er holdet fra Ashton Gate igen tilbage i det pæne selskab efter en meget flot sæson, hvor Bristol blandt andet lagde fra land med ikke at tabe de første 16 kampe i turneringen og således har været et tophold hele vejen i gennem.

Oprykningen blev sikret i tirsdags via en forrygende 6-0 sejr over Bradford, og de efterfølgende sejrsscener tydede på, at triumfen skulle fejres behørigt de næste par dage. Teoretisk set skal man stadig bruge et point mere for at sikre sig League One-titlen, men med en målscore, der er 25 mål bedre end de nærmeste forfølgere fra Preston, der er ni point efter med tre runder tilbage, burde det også være så godt som sikkert, at Bristol ender som nummer et i rækken.

Eftermiddagens modstandere fra Coventry kan derimod ikke læne sig tilbage, eftersom blot fire point adskiller holdet fra nedrykningsstregen i den meget tætte bundstrid. Gæsterne har set markant forbedrede ud efter Tony Mowbray overtog managersædet fra Stephen Pressley tidligere på foråret og specielt på udebane har spillet været glimrende med 11 point i de sidste fem kampe og flotte sejre i både Peterborough og Chesterfield.

Selvom Bristol naturligvis er favoritter til kampen, så virker der ikke til at være kompenseret nok for holdets manglende motivation som følge af triumfen i tirsdags. Fin spilværdi på, at gæsterne tager mindst et point med hjem.

Bristol City - Coventry X2
Odds 2,50 ved Bet365
Spilstop lørdag d. 19/4 klokken 16:00
INDSATS: 200 KR