Det er svært at se, hvorfor Viborg skal være klare favoritter, når holdet skal op imod Silkeborg fredag aften.

Energi Viborg Arena har bestemt ikke været nogen fæstning, hvor hjemmeholdet kun har taget alle tre point én gang i indeværende sæson. Det skete mod Esbjerg, der muligvis er det ringeste mandskab i Superligaen.

Så det er blevet til knap så imponerende to uafgjorte og hele fire nederlag, så hjemmebanefordelen har været minimal for værterne. Det har været et problem for Viborg at,skabe kampene, og det kan bestemt også ses på resultaterne - og mod Silkeborg er det svært at se et kampbillede, hvor Silkeborg vil dominere med bolden.

Det bør give silkeborgenserne en masse muligheder på omstillinger, hvor holdet har vist sig stærke i de seneste uger, hvor man har haft succes. Holdet tabte godt nok ude til FC København i sidste weekend, og har også tabt udekampe til Randers og FC Midtjylland, men det er også alle tre hold, der er niveauer over Viborg.

Ellers har Silkeborg fået point i fire udekampe, og i de fleste tilfælde har det været fortjent. Peter Sørensen har fået styr på den defensive organisation, og holdet bør have spillerne til at lukke ned for Viborgs offensiv, der til tider kan være meget forudsigelig.

Viborg er uden amerikaneren George Fochive, der må sidde ude med karantæne, og derfor skal lidt af Viborgs bredde testes her. Med tanke på, at det er en vigtig kamp i bunden af rækken, så må det være et fint spil, at Silkeborg får point med hjem, da det er holdet med mest momentum for tiden.

Viborg - Silkeborg, X2
Odds 1.88 hos Bet365
Spilstop fredag d. 21/10 kl. 20:15
Indsats: 200 kroner