Chelsea savner flere offensive profiler til aftenens hjemmekamp mod Maribor, hvor José Mourinhos tropper er kæmpefavoritter. Det bør dog næppe blive til nogen kæmpesejr mod slovenerne.

Diego Costa, Andre Schürrle og Ramires har scoret over halvdelen af Chelseas 23 mål i Premier League, men trioen er skadet og misser aftenens hjemmekamp mod Maribor. Det samme gør sig gældende for John Obi Mikel. Derfor starter José Mourinho formentlig med Loic Remy eller Didier Drogba i front - to angribere, der blot har fået 138 minutters spilletid i Premier league indtil videre.

Af samme grund er det svært at se holdet gå målamok mod slovenske Maribor i aften, selvom spillere som Cesc Fabregas og Eden Hazard naturligvis også godt ved hvor målet står. José Mourinho har formentlig også et øje på weekendens vigtige hjemmekamp mod Manchester United, så det kunne meget vel lugte af en affære, hvor Chelsea ikke giver sig mere end absolut nødvendigt for at sikre de tre point.

Maribor har samtidig vist aldeles udmærkede takter i de to foreløbige gruppespilskampe ude mod Schalke og hjemme mod Sporting Lissabon i kampe, der begge er endt 1-1. Specielt holdets bagkæde indeholder masser af rutine med garvede Jasmin Handanovic, reservemålmand på det slovenske landshold, som sidste skanse.

Fire eller flere scoringer i kampen vil være lidt af en overraskelse.

Chelsea - NK Maribor under 3,5 mål
Odds 1,70 ved
Spilstop tirsdag d. 21/10 klokken 20:45
KARAKTER: 1/6