Gibraltar hører til blandt de mindste fodboldnationer i Europa, men holdene derfra har vist ganske pæn fremgang i år, og det er svært at se, at landsholdet skal være så undertippede ude mod Estland, som tilfældet er.

For Gibraltar er selvfølgelig ikke noget stort fodboldland, og det er da heller ikke lykkedes endnu at få point i en betydende kamp.

Men landets to bedste fodboldhold Lincoln Red Imps og College Europa leverede opsigtsvækkende resultater i Europa med førstnævntes sejr over Celtic som kronen på det værk, og landsholdet kom da også hæderligt fra start med et nederlag på 1-4 til Grækenland, hvor man kun i de sidste minutter af første halvleg ikke holdt niveau.

Gibraltar har for en miniputnation en ganske offensiv spillestil, hvilket af og til giver en scoring, men kan altså også nogle gange gå helt ned. De skal dog stadig have en glimrende chance for et godt resultat imod Estland, som er nærmest fornærmende dårlige for tiden.

Først blev man udraderet 0-7 af Portugal kort før EM, inden man så i en venskabskamp på hjemmebane hentede uafgjort mod Malta, der ikke er voldsomt meget bedre end Gibraltar. I den første VM-kvalifikationskamp blev man så spillet af banen i Bosnien og tabte 0-5 for ligesom at understrege, at det slet ikke kører for Estland for tiden.

Tilmed har Estland svært ved at lave mål, og da man i den seneste kvalifikation var i pulje med San Marino, lykkedes det blot at score to gange i 180 minutters fodbold mod det dårligste hold af dem alle i Europa.

Selvfølgelig skal Estland være favoritter i en kamp som denne, men lige nu virker forskellen på de to hold slet ikke så stor, som oddsene viser, og derfor ryger dagens skillinger efter miniputnationen Gibraltar.

Finland - Gibraltar 0-3, 2
Odds 1,70 hos Bet365
Spilstop fredag 7/10 klokken 20:45
Indsats 200 kroner