Spilforslag: Managerskifte hjælper ikke

Watford har i løbet af ugen skiftet Gianfranco Zola ud med en ny, italiensk manager. Det bør dog ikke hjælpe formsvage Watford, som sagtens kan løbe ind i et nyt nederlag mod Ipswich.

Watford præsterede meget flotte resultater i sidste sæson, og var et mulehår fra at tage turen helt op i Premier League. I stedet endte det med lige ved og næsten for klubben fra Vicarage Road, som i den forbindelse også mistede flere af de profiler, som var med til at spille klubben til tops i Champinship.

Navne som Nathan Chalobah, Jonathan Hogg og den suveræne topscorer, Matej Vydra, har alle fundet nye græsgange, ligesom midtbaneslideren Almen Abdi har været skadet siden august og ikke gør comeback før efter nytår.

Manager Gianfranco Zola blev i løbet af ugen udskiftet med sin 56-årige landsmand, Giuseppe Sannino, som udelukkende har ageret cheftræner i sit hjemland indtil videre. Her har Sannino stået i spidsen for ikke færre end ni forskellige hold siden årtusindeskiftet, og bl.a. nåede han over to omgange at være en del af cirkuset i Palermo, hvor han blev fyret fra to gange på blot 11 måneder fordelt på blot fem måneders samlet trænergerning. Sannino havde første træning i onsdags med Watford, så dagens gæster kommer formentlig til at bruge lidt tid på at vænne sig til Sanninos nye spilkoncept.

Holdets formkurve er aldeles frygtelig med blot tre point i de seneste ni kampe i Championship, og på hjemmebane er det blevet til tre nederlag i træk til absolutte bundhold som Sheffield Wednesday og Yeovil samt til Bolton, som også befinder sig i den nederste tredjedel af tabellen. I kampen mod Sheffield Wednedsay blev midtbanespilleren Davide Faraoni skadet, og må se til fra sidelinjen de næste par uger.

Modstanderne fra Ipswich startede sløjt ud med tre nederlag i de første fem kampe, men har efterfølgende fundet melodien med kun tre nederlag i de efterfølgende 15 kampe. Formen er aldeles glimrende med 10 point for de seneste fire kampe, hvor eneste pointtab kom på udebane mod Nottingham Forest i en kamp, der endte 0-0. Ipswich blev det kun andet hold i sæsonen til at holde Forest-mandskabet fra scoring.

Ipswich kommer til kampen med en skades- og karantænefri trup, der endda bliver forstærket af, at Sylvain Ebanks-Blake er klar til at starte på bænken for Ipswich, siden han får otte måneder siden brækkede benet i en kamp for Wolverhampton.

Alt i alt tyder meget på, at et velkørende Ipswich-hold kan tilføje et kaospræget Watford-hold mere smerte, og til langt over to gange pengene må hjemmesejren forsøges.

Ipswich - Watford 1
Odds 2,45 ved Bet365
Spilstop lørdag d. 21/12 klokken 16:00
KARAKTER: 3/6