AIK er ikke noget stort udehold, og kan også få det svært mod kasakhiske FC Astana.

Det er nærmest at betegne som en skræklodtrækning, hvis man ramler ind i et hold fra Kasakhstan. For udover holdene fra den fjerne del af Europa faktisk er i pæn fremgang som følge af, at topklubberne er ganske kapitalstærke, så er det ekstremt svært at spille imod dem på fremmed græs.

Det så Esbjerg senest for et par uger, da de først i overtiden sikrede uafgjort imod Kairat, og det hænger selvfølgelig sammen med, at det er en meget lang rejse, man skal på til Kasakhstan - ofte vil turen hver vej tage 12 timer og igennem flere tidszoner - og forholdene er noget anderledes end man er vant til.

Kigger man nærmere på de kasakhstanske holds hidtidige kampe i Europa, bliver man da også kun bekræftet i dette billede - bare over de to seneste sæsoner har de spillet 21 hjemmekampe, hvor de 14 er vundet og blot tre er tabt, og det inkluderer altså et gruppespil i Europa League for Shakhtar Karagandy i sidste sæson.

Samme Shakhtar Karagandy slog som bekendt Celtic i sidste sæson, mens mestrene Aktobe i går klarede 2-2 med Steaua Bukarest, for ligesom at understrege point. FC Astana er ret relativt nyt bekendtskab på den internationale scene, men man så senest, at teorien også passer meget godt på dem, i og med de vandt 3-0 over Hapoel Tel Aviv og så tabte returkampen, uden at det dog kunne bringe den samlede sejr i fare.

Det er hold med en god blanding af spillere omkring det kasakhstanske landshold samt stærke udlændinge som eksempelvis Róger Cañas - en virkelig dygtig teknisk spiller, som betyder meget for holdets opbyggende spil. Modstander AIK ligger med fremme i den svenske liga, og stod for et par år siden for en gigantisk overraskelse ved at slå CSKA Moskva ud og nå Europa Leagues gruppespil.

Med til historien skal det dog, at AIK var spillet af brættet i de to kampe, men alligevel på mirakuløs vis fik vundet samlet - og var helt chanceløse, da man så nåede gruppespillet. I år tabte man til upåagtede Linfield i første kamp, før man så fik vendt det til samlet sejr i returkampen, hvilket understreger, at også for AIK er fordelen af hjemmebane ganske vigtig.

Begge hold skulle i øvrigt kunne komme i hvad der minder om stærkeste opstilling. Det forekommer derfor en anelse mærkeligt, at FC Astana ikke er større favoritter.

FC Astana - AIK 1
Odds 2,40 hos Bet365
Spilstop torsdag 31/7 klokken 16:00
KARAKTER: 1/6.