Nice har været den store overraskelse i den franske liga i denne sæson. Holdet fører med seks point ned til nummer to i rækken og selv om det er gået knap så godt i Europa, er det nu ikke fordi, at Nice ikke satser på europæisk succes.

Således er man i de første kampe kommet i stort set stærkeste opstilling, og efter sejren i Salzburg har man nu en realistisk chance for at gå videre, hvorfor de bør fortsætte med at prioritere Europa League.

Og kommer de i stærkeste opstilling, skal de være et meget interessant spil i denne kamp. Salzburg er nemlig slet ikke så stærke i denne sæson som tidligere set, hvilket blandt andet hænger sammen med, at Red Bull-koncernen nu satser benhårdt på succes i Leipzig og derfor ikke kaster så mange penge efter Salzburg.

Således mistede det østrigske mandskab før sæsonen profiler som Naby Keita og Benno Schmitz, og nyindkøbene har endnu ikke formået at ramme samme niveau, hvor specielt Naby Keita er savnet. Blandt andet derfor ligger man blot nummer tre i den østrigske Bundesliga, mens det europæiske eventyr har været et mareridt med tre nederlag i lige så mange kampe.

I den omvendte kamp i Østrig fik Nice et tidligt mål og kunne kontrollere kampen fint hjem, og som de to hold har ageret i denne sæson, er det svært at se, at Nice ikke skal være større favoritter i denne kamp. Værterne mangler kun forsvareren Paul Baysse fra at være i stærkeste opstilling, mens Salzburg for deres vedkommende er uden Wanderson og Christian Schwegler. Alt i alt skal der være fin værdi i et spil på Nice-sejr.

Nice - Salzburg 1
Odds 1,92 hos NordicBet
Spilstop torsdag 3/11 klokken 21:05
Indsats 200 kroner