FC København mod Brøndby er den største kamp i dansk fodbold, men forvent ikke nogen målfest i Parken i eftermiddag.

For nok startede FC København sæsonen med en meget hullet defensiv, men det har i den grad ændret sig. I to Superliga-kampe mod AaB og OB samt en europæisk kamp mod HJK Helsinki har man blot lukket ét mål ind - og det på et straffespark - og endnu bedre set med FCK-briller er det, at man har givet forbavsende få chancer væk i de tre kampe.

Siden Mathias Zanka Jørgensen blev erstattet i bagkæden af Mikael Antonsson, har FCK stået markant bedre defensivt, og mon ikke også, at det svenske stopperpar får tilliden igen i dag. Tilbage fra skade er Tom Høgli, hvilket kun er et plus for dette spil, da han har sine forcer defensivt og afløser den karantæneramte Daniel Amartey.

Længere fremme på banen skal FCK i den grad sætte deres offensive lid til Nicolai Jørgensen, men både mod AaB og FCK var han ikke klar til at starte inde, og han kan næppe spille fuld til i dette opgør. Ellers er det meget småt med FCK-spillere, der rammer noget specielt højt niveau offensivt for tiden, og derfor er det igen svært at se dem score mange mål, med mindre de udnytter dødboldene. Brøndby er bestemt heller ikke et hold, der sprudler offensivt.

Det var meget tydeligt mod Randers, at man manglede Simon Makienok at sparke bolden op på, når spillet ikke kørte, og det var forbavsende få åbne chancer, som man tilspillede sig. Denne kamp er selvfølgelig en helt anden, i og med man nu bliver presset noget længere tilbage på banen, men heller ikke Brøndby har ret mange offensive spillere, som rammer topformen netop nu.

Elba Rashani var fornærmende ringe mod Randers, ligesom Alexander Szymanowski er faldet meget i niveau, siden han fik sin lånekontrakt vekslet til en permanent en af slagsen. Meget vil derfor være op til Teemu Pukki, som bestemt var spændende imod Randers, men mangler kamptræning - og så Johan Elmander, der har en herlig attitude, men bestemt ikke er nogen notorisk målsluger.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt Daniel Agger spiller. Netop denne kamp er med garanti en af dem, som Daniel Agger vil gøre alt for at spille, så mon ikke han er blandt de 11 udvalgte - og er han det, stiger værdien på dette væddemål selvsagt. I det seneste opgør mellem de to i Parken fik vi en chancefattig forestilling, og ud fra ovennævnte argumenter mere end ligger det i kortene, at vi maksimalt får to mål i dag.

FC København - Brøndby under 2,5 mål
Odds 1,85 hos Ladbrokes
Spilstop søndag 21/9 klokken 16:30
KARAKTER: 3/6.